SKAT har i forlængelse af bindende svar fra Skatterådet udsendt nye retningslinjer (styresignal) vedrørende adgangen til momsfradrag ved tab på debitorer.

Med ændringen sender SKAT et signal om, at der fremover i langt højere grad skal foretages en konkret vurdering af, om et tab er endeligt konstateret, og dermed berettiger til, at den tidligere afregnede moms vedrørende tabet kan tilbageføres. Dette er en kærkommen ændring, som også har betydning for fradragstidspunktet skattemæssigt for tabet. Hidtil har mange virksomheder oplevet, at det, som de selv mente var et konstateret tab, ikke i momsretlig henseende var det, fordi tabet ikke passede ind i det gældende regelsæt, som er meget skematisk.

Baggrunden for ændringen er to bindende svar fra Skatterådet. Det ene svar vedrørte en virksomhed, som fik anerkendt adgang til momsfradrag vedrørende debitorer, som er forsvundet til udlandet. Virksomheden havde ikke foretaget retslige skridt, men kunne dokumentere, at debitorerne var fraflyttet til udlandet uden at efterlade sig oplysninger om, hvor de var flyttet hen.

Det andet bindende svar vedrørte en virksomhed, som via egen inkassoafdeling havde søgt at inddrive tilgodehavenderne. Skatterådet godkendte, at der kunne foretages momsfradrag, når tilgodehavenderne blev overført til overvågningsbehandling. Efter hidtidig praksis ville momsfradraget forudsætte, at der var taget retslige skridt i form af eksempelvis fogedforretning eller tilsvarende.

De to sager for Skatterådet vedrørte meget konkrete forhold, hvor virksomhederne havde etableret arbejdsgange, der gav en god sikkerhed for, at fordringerne ikke kunne inddrives.

Der synes ingen tvivl om, at praksisændringen betyder, at mange virksomheder i andre situationer kan opnå adgang til at foretage momsfradrag vedrørende tab, hvis virksomheden kan dokumentere, at et tilgodehavende er forsøgt inddrevet, men at forsøgene har været forgæves, og at yderligere tiltag vurderes til at være grundløse, og kun kan medføre yderligere omkostninger.

Ændringen betyder dog også en vis usikkerhed, fordi der i alle tilfælde skal foretages en konkret vurdering af tidspunktet for tabets konstatering, hvilket skatteretsligt betyder at tilgodehavendet skal værdiansættes ved regnskabsårets udgang.

Det forventes, at der i det kommende år vil komme yderligere fortolkningsbidrag i form af anmodninger om bindende svar, så praksis vil fremstå mere klart. Man kan også håbe, at SKAT – mod sædvane – uddyber styresignalet og deres opfattelse af praksis i Moms- og Ligningsvejledningerne.