Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse 2025

Indledning

Vejledningen er udarbejdet og ajourført på grundlag af gældende regler og retspraksis, samt guidelines fra Skattestyrelsen. Vejledningen beskriver reglerne fra og med den 1. januar 2025 og erstatter tidligere udsendte vejledninger.

Vejledningen er opbygget på samme måde som vores tidligere vejledninger. Du kan downloade pdf’en, hvis du ønsker en klikbar indholdsfortegnelse.

Overstiger godtgørelserne ikke de af Skatterådet eller de i loven fastsatte satser, er godtgørelserne skattefrie for modtageren. Overstiger godtgørelserne de maksimale satser for skattefrihed, er hele godtgørelsen skattepligtigt for modtageren som A-indkomst tillige med betaling af AM-bidrag. I nogle tilfælde kan godtgørelserne opdeles i en skattefri og en skattepligtig del.

Som hovedregel har den, der udbetaler godtgørelsen, indberetningspligten over for Skattestyrelsen. Vi henviser til afsnittet ‘Indberetningspligt – felter.’

Skattefri godtgørelse – ulønnede

Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af udvalg og lignende i (faglige) foreninger omfattes af de almindelige regler om udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, bl.a. i lighed med lønmodtagere. Det skal bemærkes, at der kun kan ske udbetaling af skattefrie godtgørelser, hvis de pågældende udfører traditionelt udvalgs- eller bestyrelsesarbejde.

Andre foreninger kan udbetale skattefrie godtgørelser til ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg og lignende samt frivillige medhjælpere med indtil 1.700 kr. vedr. kontorhold og indtil 2.800 kr. vedr. telefonudgifter. Disse omkostninger kan foreningen således godtgøre de frivillige skattefrit, uden der foreligger konkret dokumentation. Hertil kommer, at foreningen kan udbetale skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse som nævnt i denne pjece. Det gælder fx i sportsforeninger.

Om yderligere udbetalinger til medlemmer af bestyrelser, udvalg og lignende i (faglige) foreninger samt til medlemmer af (faglige) foreninger henvises til vores pjece “Medlemsgoder”.

Kørselsgodtgørelse

Forudsætning for udbetaling

Arbejdsgiveren kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, når medarbejderen foretager ”erhvervsmæssig kørsel” på vegne af arbejdsgiveren, og når kørslen sker i medarbejderens eller husstandens egen bil, motorcykel eller cykel m.v.

Skattefriheden for medarbejderen er dog betinget af, at arbejdsgiveren/foreningen fører løbende tilsyn og kontrol med antallet af kørte kilometer, samt godtgørelsen heraf.

Firmabil

Der kan ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet en firmabil til rådighed for arbejdstageren, eller anden arbejdsgiverbetalt befordring.

Firmabil hos anden arbejdsgiver

På tilsvarende vis kan en arbejdsgiver heller ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejderen, når medarbejderen fra en anden arbejdsgiver har fået stillet bil til rådighed, herunder anden arbejdsgiverbetalt befordring.

Hvad er erhvervsmæssig kørsel

1. Befordring mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage. Antallet af arbejdsdage medregnes indenfor en løbende 12 måneders periode
2. Befordring mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver
3. Befordring inden for samme arbejdsplads

Eksempel på erhvervsmæssig kørsel:

1. Kontoret – kundemøde ude i byen – kontoret
2. Bopæl – kundemøde ude i byen – kontoret
3. Bopæl – kursus – bopæl
4. Kontor 1 – kontor 2

Ad. a: I eksempel a kan arbejdsgiveren udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejderen, når medarbejderen fx i egen bil foretager erhvervsmæssig kørsel fra kontoret til kundemøde ude i byen og retur igen til kontoret.

Ad. b: I eksempel b kan arbejdsgiveren ligeledes udbetale skattefri kørselsgodtgørelse selvom kørslen til kundemødet starter fra bopælen og ender på kontoret. Det samme vil være tilfældet, hvis medarbejderen kører direkte retur fra kundemødet til bopælen igen.

Ad. c: I eksempel c kan arbejdsgiveren også udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, når medarbejderen i egen bil kører på kursus.

Ad. d: I eksempel d kan en arbejdsgiver ligeledes udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, når medarbejderen i egen bil kører mellem arbejdsgiverens forskellige arbejds- og kontoradresser. Dette ses ofte på større arbejdspladser med flere lokationer og på byggepladser m.v.

Mere end 60 dage til samme arbejdsplads

Starter en medarbejder på en ny arbejdsplads, vil kørsel direkte mellem bopælen og arbejdsadressen/kontoret efter gældende regler kunne ligestilles med ”erhvervsmæssig kørsel” de første 60 arbejdsdage. Derfor vil en arbejdsgiver fx kunne udbetale skattefri kørselsgodtgørelse de første 60 arbejdsdage til medarbejderen, selvom medarbejderen blot møder ind på den faste arbejdsadresse.

Når antallet af arbejdsdage på samme arbejdsplads overstiger 60 dage inden for de seneste 12 måneder, anses kørslen til denne arbejdsplads herefter ikke længere som erhvervsmæssig kørsel. Der vil som følge heraf ikke længere være mulighed for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren. I stedet omfattes medarbejderen af de almindelige regler for befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads.

Afbrydelse af 60-dages-reglen

Opgørelse af de 60 arbejdsdage afbrydes kun ved, at medarbejderen arbejder mindst 60 dage på en eller flere andre arbejdspladser. Weekender, feriedage, sygedage mv. medregnes ikke i de 60 dage.

60-dages-reglen afbrydes ikke ved, at medarbejderen flytter til en ny sædvanlig bopæl.

Hvis medarbejderens kørselsmønster ikke anses for omfattet af 60-dages-reglen, skal medarbejderen fremover ikke føre regnskab over 60-dages-reglen. Skattestyrelsen kan dog fremadrettet give pålæg om at føre dette regnskab.

Skattefrie satser

Der kan fra 1. januar 2025 udbetales op til 3,81 kr. pr. km for de første 20 .000 km og op til 2,23 kr. pr. km Udover 20.000 km. Disse satser gælder også for kørsel foretaget i udlandet.

Hvorvidt arbejdsgiveren vil udbetale en godtgørelse op til de oplyste satser pr. km, eller en lavere godtgørelse, vil bero på den enkelte aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Der er således intet til hindrer for, at en arbejdsgiver fx vælger at udbetale en skattefri kørselsgodtgørelse på 3,00 kr. pr. km op til de første 20.000 km.

20.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver/forening. Hvis arbejdsgiver vælger at udbetale den høje sats til medarbejdere, der har overskredet 20.000 km-grænsen, kan udbetalingen opdeles i en skattepligtig og en skattefri udbetaling.

For erhvervsmæssig kørsel på egen cykel, knallert, scooter og el-løbehjul, kan der udbetales 0,63 kr. pr. km uanset antallet af kørte kilometer.

Faste beløb pr. måned/år

Udbetaling af fast månedlig eller fast årlig befordringsgodtgørelse medregnes som almindelig A-indkomst, og kan dermed ikke udbetales skattefrit.

Godtgørelse for ikke-erhvervsmæssig kørsel

Hvis arbejdsgiveren udbetaler godtgørelse for kørsel, der ikke i skattemæssig henseende anses for erhvervsmæssig kørsel, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst og med træk af AM-bidrag.

Fradrag på årsopgørelsen (selvangivelsen)

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler hel eller delvis skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssigkørsel, kan der foretages fradrag efter reglerne om befordring mellem hjem
og arbejde.

For lønmodtagere med kundeopsøgende arbejde for flere arbejdsgivere samtidigt, herunder visse andre erhvervsgrupper bl.a. honorarmodtagere, kunstnere og musikere m.fl. gælder der særlige regler, som ikke er nærmere beskrevet i denne vejledning.

Befordringsfradrag

Der kan foretages fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde samt erhvervsmæssig kørsel, hvortil arbejdsgiveren ikke har ydet skattefri kørselsgodtgørelse.

Fradraget opgøres pr. dag med udgangspunkt i den samlede daglige kørsel.

Der er indført et større befordringsfradrag til pendlere med bopæl i de såkaldte udkantskommuner på 2,47 kr. pr. km. Dette befordringsfradrag nedsættes ikke til 1,12 kr. pr. km ved kørsel udover 120 km/dag, men forbliver på 2,47 kr. pr. km for disse pendlere.

Fradraget for den erhvervsmæssige kørsel, der ikke er blevet godtgjort af arbejdsgiveren gælder, at denne ”lægges sammen” med den daglige kørsel mellem hjem-arbejde.

Eksempel:

• Kørsel mellem hjem – kontor 40 km
• Kørsel kontor – mødested 10 km
• Kørsel mødested – hjem 35 km

Samlet daglig kørsel på 85 km – 24 km = 61 km x 2,23 kr. = 136,03 kr. Samme situation som ovenfor – arbejdsgiveren dækker den erhvervsmæssige kørsel med 20 km – svarende til kørsel fra kontoret og mødestedet og retur. Selvom kørsel fra mødestedet til kontoret ikke er sket, da medarbejderen kørte hjem fra mødestedet, kan der godt udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, blot afstanden fra mødested til hjemmet er længere end afstanden mellem kontoret og mødestedet.

Samlet daglig kørsel 85 km: 20 km dækkes af arbejdsgiveren, og de resterende 65 km kan fradrages som befordringsfradrag, dog ikke de første 24 km. Befordringsfradraget beregnes med 41 km (65 km – 24 km) x 2,23 kr. = 91,43 kr.

Brobizz

Kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejde i enten firmabil eller egen bil og samtidig betaling for bropassage er skattefri for medarbejderen. Arbejdsgiverens betaling kan enten ske ved udlån af en brobizz eller ved refusion efter regning.

Privat brug af en arbejdsgiverbetalt brobizz er skattepligtig B-indkomst, også selv om kørslen foregår i en firmabil, da udgiften til bropassage ikke er en del af bilens driftsudgifter, men udtryk for et sparet privatforbrug.

Parkeringsplads

Parkeringsplads, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren til brug for arbejdet, er fritaget for beskatning, uanset om parkeringspladsen er på arbejdsgiverens ejendom, eller om udgiften til parkeringsplads i nærheden betales af arbejdsgiveren, fx ved refusion af ”parkometerafgift”.

Skattefriheden af godet bevirker fx også, at værdien ikke indgår i målingen af bagatelgrænsen.

Stiller arbejdsgiveren et parkeringskort til rådighed for sine medarbejdere af hensyn til arbejdets udførelse, vil medarbejderen ikke skulle beskattes heraf. Arbejdsgiveren skal ikke indberette værdien til Skattestyrelsen, at denne har stillet parkeringskort til rådighed for dens medarbejdere til brug for arbejdet.

Værdien af en eventuel privat benyttelse af parkeringskortet, skal medarbejderen selv medtage på selvangivelsen, hvis der er tale om et væsentligt beløb.

Krav til arbejdsgiveren ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse

Kravene i forbindelse med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er, at bogføringsbilaget/dokumentationen indeholder følgende oplysninger:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer
2. Angivelse (fx ved oplysning af bilens registreringsnummer) af om egen bil er benyttet til transporten
3. Kørslens erhvervsmæssige formål
4. Dato for kørslen
5. Kørslens mål med oplysning om eventuelle delmål
6. Angivelse af antal kørte kilometer
7. De anvendte satser
8. Udregning af den skattefrie kørselsgodtgørelse

Bemærk, at det alene er kørsel i husstandens bil og mc m.v., der berettiger til skattefri kørselsgodtgørelse. Selvom arbejdsgiveren ifølge gældende bekendtgørelse ikke skal notere køretøjets registreringsnummer og ejerforhold m.v., anbefales arbejdsgiveren alligevel at indsamle eller spørge til disse forhold, da skattefri kørselsgodtgørelse er betinget af, at du har egen bil eller mc i husstanden.

Skattefriheden for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er betinget af, at arbejdsgiveren/udbetaleren har en forretningsgang, der sikrer, at arbejdsgiveren foretager tilstrækkelig løbende kontrol med de skattefrie godtgørelser.

Omfattende domspraksis viser vigtigheden af, at arbejdsgiverne løbende skal kontrollere betingelserne og bilagene inden der foretages udbetaling.

Skattefri rejsegodtgørelse

Hovedregel

Logi (overnatning)
Hvis en arbejdsgiver ikke vil betale for medarbejderens overnatning i forbindelse med arbejdsrelaterede rejser og kurser m.v., kan arbejdsgiveren under visse betingelser i stedet udbetale skattefri godtgørelse for logi til medarbejderen. Logi omtales også som overnatning.

Der er fastsat en standardsats for udbetaling af skattefri logigodtgørelse ved rejse i såvel Danmark som i udlandet. Det er et krav for udbetalingen, at arbejdsgiveren ikke helt eller delvist har dækket logiudgiften eller har stillet bolig til rådighed, og at rejsen varer i mere end 24 timer.

Det er desuden en betingelse, at medarbejderen ikke har mulighed for at overnatte på egen bopæl, fx på grund af arbejdets omstændigheder eller på grund af afstanden mellem arbejdsstedet og bopælen.

Reglen betyder fx, at en medarbejder – af egen lomme – kan afholde en mere prisvenlig omkostning til selvvalgt overnatning, fx som at bo hos familie, vandrehjem, campingplads eller motel m.v., og så modtage en højere skattefri logi-godtgørelse fra arbejdsgiveren.

Fortæring (mad og drikke)
Hvis en arbejdsgiver ikke vil betale for medarbejderens mad og drikke m.v. i forbindelse med arbejdsrelaterede rejser og kurser m.v., kan arbejdsgiveren under visse betingelser i stedet udbetale skattefri godtgørelse for fortæring til medarbejderen. Fortæring omtales også som mad og drikke.

For at der kan udbetales skattefri godtgørelse vedrørende fortæring, skal arbejdstageren være på rejse, der medfører, at medarbejderen ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl, og rejsen skal strække sig over mindst 24 timer.

Dette betyder, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse ved rejser/møder under 24 timer i såvel Danmark som udlandet, uanset at rejsen måtte være forbundet med overnatning.

I forbindelse med rejser under 24 timer kan arbejdsgiveren kun refundere fortæringsudgifter efter regning.

For rejser med varighed over 24 timer eller flere døgn, kan der også udbetales skattefri godtgørelse for timer ud over påbegyndt døgn med 1/24 del pr. time.

Får du honorarer, der er B-indkomst, kan du ikke få skattefri kostgodtgørelse.

Betalte udgifter

Godtgørelse til dækning af fortæring og logi kan ikke udbetales skattefrit, hvis arbejdsgiveren helt eller delvist dækker udgifterne hertil som udlæg efter regning eller i øvrigt stiller disse goder til rådighed.

Arbejdsgiveren vil dog altid frivilligt kunne udbetales 25% af den maksimale sats vedrørende fortæringsgodtgørelse, selvom arbejdsgiveren helt eller delvist dækker udgifterne hertil.

Reduktion af fortæringssatsen

Er morgenmad inkluderet i logiudgiften, fx på hotellet, som er betalt af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som udlæg efter regning. Der skal derfor ske en reduktion i den samlede fortæringssats.

Højere satser end Skatterådets satser

Udbetaler arbejdsgiveren godtgørelse med højere satser end Skatterådets satser, bliver hele godtgørelsen fra arbejdsgiveren A-indkomst for modtageren. Medarbejderen vil som konsekvens heraf have mulighed for at foretage et fradrag på årsopgørelsen i den skattepligtige indkomst som ligningsmæssigt fradrag, for den del af værdien, der overstiger et bundfradrag på 7.300 kr. (2025-satser).

Godtgørelsen fra arbejdsgiveren kan efter praksis dog opdeles i en skattefri og skattepligtig del, hvis arbejdsgiveren har anset beløbet, der overstiger satserne, for løn i relation til træk af AM-bidrag og A-skat. Dette skal være foretaget løbende.

Rejsegodtgørelse – satser

Udbetales der mere end de maksimale satser, kan godtgørelsen opdeles i en skattefri og en skattepligtig del. Af den skattepligtige del trækkes AM-bidrag og A-skat. Der er en fælles sats for såvel Danmark som udlandet, og nedenfor har vi beskrevet godtgørelsesmulighederne for henholdsvis Danmark og udlandet.

Danmark

Rejse uden overnatning
Ved rejse uden overnatning kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse og den ansattes udgifter forbundet med rejsen kan kun refunderes efter regning.

Rejse (over 24 timer) med overnatning
Til logi kan arbejdsgiveren skattefrit udbetale 256 kr. pr. overnatning. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren ikke stiller logi til rådighed eller har dækket udgifterne hertil helt eller delvist efter regning.

Reglen omfatter dog ikke personer med tjeneste på skibe og luftfartøjer samt fartøjer, som anvendes i tilknytning til efterforskning/udvikling af naturforekomster.

Til fortæring kan arbejdsgiveren skattefrit udbetale 597 kr. pr. døgn samt 24,88 kr. pr. påbegyndt time herudover. Fx vil der ved en rejse på 30 timer kunne udbetales 597 kr. (et døgn) samt 149,28 kr. (6 timer á 24,88 kr.), i alt 746,28 kr.

Det skal bemærkes, at det er et krav, at rejsen strækker sig over 24 timer, før der kan udbetales skattefri fortæringsgodtgørelse.

Rejse med overnatning samme sted i mere end 12 måneder
Hvis der arbejdes på samme arbejdsplads i mere end 12 måneder, kan der kun udbetales skattefri fortæringsgodtgørelse for de første 12 måneder.

Som hovedregel starter en ny 12-måneders periode ved skift af arbejdsplads, så muligheden for udbetaling af skattefri godtgørelse kan genoptages i forbindelse med et jobskifte.

Et arbejdsskift anses for foretaget,

• når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km fra den tidligere arbejdsplads
• når der skiftes til et andet arbejdsprojekt ved arbejdsgiverskifte
• når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var påregnelig, og det er en betingelse for arbejdsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på arbejdsstedet.

Udlandet inkl. Grønland og Færøerne

Hvis arbejdsgiveren afholder alle medarbejderens udgifter efter regning, kan der ved rejse med overnatning over 24 timer skattefrit udbetales op til 25% af fortæringssatsen. Der kan ikke samtidig udbetales andre skattefrie godtgørelser.

I daglig tale omtales denne godtgørelse på 25 % som ”godtgørelse til småfornødenheder”.

Rejse uden overnatning
Ved rejse uden overnatning kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse, og den ansattes udgifter forbundet med rejsen kan kun refunderes efter regning.

Rejse (over 24 timer) med overnatning
Ved rejse med overnatning i udlandet gælder samme regler vedrørende logi og fortæring som ved rejse i Danmark, og der kan i 2025 skattefrit udbetales op til 597 kr. pr. døgn.

Rejse med overnatning samme sted i mere end 12 måneder
Samme regelsæt som ved rejse i Danmark finder anvendelse.

Rejsegodtgørelse – reduktion af satser

Danmark, Grønland og Færøerne

Rejse uden overnatning
Ved rejse uden overnatning kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse, hvorfor en reduktion ikke kommer på tale.

Rejse (over 24 timer) med overnatning – fri fortæring
Hvis der på rejsen modtages hel eller delvis fri fortæring, skal der ske reduktion i godtgørelser med henholdsvis 15% (morgenmad), 30% (frokost) og 30% (aftensmad) af døgnsatsen.

Der skal også ske reduktion, hvis fortæring er stillet til rådighed mod delvis betaling – fx køb af mad i kantine med lave priser.

Hvis der på rejsen modtages fri fortæring, har arbejdsgiveren mulighed for at udbetale et skattefrit beløb på op til 25% af fortæringssatsen til brug for småfornødenheder.

Bestemmelsen om reduktion i fortæringssatsen kan illustreres ved følgende eksempel:

Vi skal gøre opmærksom på, at Skattestyrelsen kan have en anden opfattelse af fortolkningen af reduktionsreglerne lige ovenfor, således, at der kun kan udbetales 25% af (28/24 af 597 kr.), altså 174,13 kr.

Særregler for selvstændigt erhvervsdrivende og turistchauffører

I ligningslovens § 9 A, stk. 2 og stk. 8 er nævnt ovenstående erhvervsgrupper, for hvem der gælder særlige regler vedrørende skattefri rejsegodtgørelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejser i Danmark og udlandet i stedet for at fradrage dokumenterede faktiske rejseudgifter, i stedet foretage fradrag med de ovenfor nævnte satser.

Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for godtgørelser til lønmodtagere i de pågældende erhverv.

Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af reglerne om reduktion for fri kost på rejsen.

Differencefradrag

Udbetaler arbejdsgiver ikke skattefri rejsegodtgørelse – eller udbetaler godtgørelse med mindre beløb end de maksimale skattefrie satser – så er lønmodtageren berettiget til at foretage differencefradrag for det manglende beløb.

For at fradraget kan foretages, er det en betingelse, at lønmodtageren anses for at være på rejse i skattemæssig henseende.

Lønmodtageren kan maksimalt fratrække 32.800 kr. som rejsefradrag på årsopgørelsen. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.

Det skal bemærkes, at Landsskatteretten har anlagt en skærpet praksis for, hvornår man er på rejse, når der oplyses et differencefradrag på årsopgørelsen. Det er specielt antal daglige arbejdstimer og afstanden mellem hjem og arbejdssted, der kan få indflydelse på denne sondring.

Som udgangspunkt gælder 11-timers reglen ikke i relation til ophold i hjemmet. Der skal foretages en konkret vurdering af samtlige forhold til afklaring af, hvorvidt rejsebegrebet er opfyldt.

Krav til arbejdsgiveren ved udbetaling af rejsegodtgørelse

Kravene i forbindelse med udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er, at bogføringsbilaget / dokumentationen indeholder følgende oplysninger:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer
2. Rejsens erhvervsmæssige formål
3. Rejsens start- og sluttidspunkt
4. Rejsens mål med eventuelle delmål
5. De anvendte satser
6. Beregning af rejsegodtgørelsen

Arbejdsgiver skal sikre korrekt anvendelse af reglerne, herunder betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt. Det er desuden vigtigt, at arbejdsgiveren/udbetaleren har en forretningsgang der sikrer, at der sker en løbende registrering og kontrol i forbindelse med udbetalingen af skattefrie godtgørelser.

Indberetningspligt – felter

Hovedregel

Udbetaleren (arbejdsgiveren) har indberetningspligt for udbetaling af skattefrie godtgørelser via e-indkomst i felt 48.

Skattefri rejsegodtgørelse angives i felt 48 med indtægtsart 0108.

Skattefri kørsels- og befordringsgodtgørelse angives i felt 48 med indtægtsart 0109.

Undtagelse

Skattefrie godtgørelser til ulønnende medlemmer af bestyrelser, udvalg og lignende i foreninger, udbetalt efter reglerne i ligningslovens § 7 M, skal ikke indberettes.

Foreningen er dog pligtig til at føre regnskab over udbetalinger til hver enkelt person, så dette på kan oplyses / dokumenteres, hvis foreningen måtte få en henvendelse fra Skattestyrelsen.

Bilag – oversigt over satser for 2025