Den vigtigste opgave, du har i din virksomhed, er at skabe omsætning. Alt det administrative omkring økonomien kan du trygt overlade til Ri.
Ingen bogholder? Ikke noget problem. Du kan låne en af os
Vi kan stå for det fulde bogholderi eller bare de dele, der tager flest ressourcer fra det, der er vigtigst for dig.
Det er op til dig, om vi kun skal bogføre dine bilag, eller om vi også skal ind over debitor- og kreditorstyring, udbetale løn, afstemme moms, lave årsafslutning, og alle de andre økonomiopgaver, der følger med det at have en virksomhed.
Vores erfarne bogholdere kan det hele og gør det med omhu. Og du får frigjort tid og andre ressourcer til at drive din virksomhed.
Mere end bare bogføring
Med en erfaren bogholder fra Ri får du ikke kun bogført dine bilag. Vi tilbyder også løbende økonomisk sparring, så du altid har et klart overblik over din virksomheds økonomi.
Vores bogholdere har et helt revisionshus i ryggen, og det sikrer dig adgang til den nyeste viden på det lovmæssige område og dermed den mest pålidelige rådgivning.
Du er i sikre hænder hos Ri
Vi ved, hvor vigtigt det er at have ro i maven, når man driver en virksomhed.
Den mindste økonomiske usikkerhed påvirker hele organisationen, og det skaber en uro, der tager fokus fra både de alvorlige opgaver, der skal løses, og fra dagligdagens sjov og kreativitet.
Når du outsourcer din bogføring til Ri, kan du fokusere på at vækste din virksomhed, mens vi sørger for, at al den økonomiske administration omkring forretningen kører, som den skal, og at alle frister bliver overholdt.
Vores erfarne bogholdere arbejder dagligt med en bred vifte af økonomisystemer, som f.eks. C5, AX, e-conomic, Visma Net, Dinero, SAP og Microsoft Dynamics 365 Business Central, så uanset hvilket system I bruger i din virksomhed, har vi en bogholder, der kan klare opgaven.
For nu, for et år eller for altid?
Vi er fleksible hos Ri. Uanset om du har akut brug for en bogholder her og nu, om vi skal træde til for et længere vikariat, eller om du påtænker et fast samarbejde fremover, står vi klar, så længe det giver mening for dig.
Og vi kan såmænd også undervise dig sideløbende i at klare opgaven selv, så du kan give slip på os, når du er klar til det.
Uanset om du er nystartet iværksætter med en lille enkeltmandsvirksomhed, eller din virksomhed er en større koncern, kan vi løfte de regnskabsmæssige opgaver for dig.
Bogholderi er også kemi
Bogholderi handler om meget mere end tal og regler – det handler også om kemi. Derfor anbefaler vi, at du ikke vælger en tilfældig bogholder, du har fundet på nettet, men sørger for omhyggeligt at vælge en, du har den rette kemi med.
Hos Ri er vi stolte af, at vores kunder både opfatter os som eksperter på det økonomiske felt og som behagelige og afslappede mennesker, der er til at tale med. Det er vigtigt for os, at økonomien i din virksomhed ikke er et uoverstigeligt bjerg af uforståelige tal og paragraffer, og vi gør vores bedste for at formidle den til dig på en måde, der er til at forstå.
Kontakt os
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at optimere din virksomheds økonomi – og mærk om kemien er rigtig.
Hvis du er i tvivl om, hvilket bogføringssystem du skal vælge, så læs her.
Afstemning af dit regnskab
Når du outsourcer dine bogføringsopgaver til Ri, sørger vi naturligvis for at foretage de nødvendige afstemninger, der giver dig tryghed for at hele regnskabet stemmer – til tiden.
Hvis du selv klarer den daglige bogføring, kan du bruge os til at stå for afstemningerne, så du er sikker på at alle bogførte transaktioner, er korrekte.
De mest almindelige afstemninger, vi foretager, er:
Bankafstemning
Virksomhedens bogførte bankbeholdning skal altid stemme overens med kontoudtoget fra banken. Så lidt som 1 øres difference skal findes og rettes.
Debitorafstemning
Stemmer virksomhedens tilgodehavender hos kunder med, hvad der faktisk er registreret af fakturaer og indbetalinger? Vi ser indimellem, at virksomheder med likviditetsproblemer faktisk har penge til gode hos kunderne, men blot mangler overblikket og derfor ikke får dem inddrevet.
Kreditorafstemning
Det er vigtigt at sikre, at virksomhedens leverandører får deres betaling til tiden. Ved at afstemme kreditorerne, kan vi få øje på, om der er fakturaer, der mangler at blive betalt.
Momsafstemning
Alle momsregistrerede virksomheder bør afstemme moms mindst én gang årligt. Afstemningen består i at sammenligne det, som er indberettet til Skattestyrelsen, med det, der står i økonomisystemet. Blot et enkelt bilag, bogført i en tidligere periode el.lign., vil give en difference og kræve en efterangivelse.
Lønafstemning
Lønbogføring anses af mange ikke-erfarne bogholdere eller selvstændige for at være en svær disciplin. Lønafstemning er derfor en af de væsentligste afstemninger, vi skal foretage i regnskabet. Det er her vi opdager eventuelle fejl i lønudbetalinger til medarbejderne, om der er betalt for lidt i A-skat m.m., og det har stor betydning for tilliden til, at der er styr på økonomien.
Afstemning af skattekontoen
Skattekontoen skal stemme, ligesom virksomhedens bankkonti, og glemmes ofte af selvstændige, der selv bogfører. Skattekontoen (findes på TastSelv Erhverv) giver et samlet overblik over ind- og udbetalinger til og fra Skattestyrelsen. Her kan du bl.a. se, hvad virksomheden skylder i moms, lønsumsafgift, A-skat og AM-bidrag, selskabsskat, afgifter, gebyrer og renter.