Der er ikke krav om, at fonde og foreninger aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven, men derimod god regnskabsskik, jf. lov om fonde og foreninger. God regnskabsskik er en ramme og kan defineres som følger:
God regnskabsskik er udtryk for valg af regnskabsprincipper og opstillingsform af regnskabet, der på det givne tidspunkt vil blive efterlevet af kyndige og ansvarsbevidste fagfolk. God regnskabsskik er en retlig standard.
Når der udarbejdes årsregnskaber efter god regnskabsskik, er der således ikke specifikke lovmæssige krav, som skal være opfyldt. Det giver regnskabsaflægger flere muligheder i forhold til opstillingsform, noter m.v. Men regnskabsaflægger skal dog altid være opmærksom på, hvad der er acceptabelt og normalt. Det er god regnskabsskik at tage udgangspunkt i de grundlæggende forudsætninger i årsregnskabsloven, dvs. f.eks. at indtægter og omkostninger periodiseres, og at regnskabet udarbejdes på en klar og overskuelig måde.
På enkelte områder er det ved god regnskabsskik muligt at afvige regnskabsprincipper, som anses som normale i selskaber, som aflægger efter årsregnskabslovens klasse B, C og D. Det gælder f.eks. afskrivninger på bygninger. Der er A ikke krav om at afskrive på bygninger, hvis bygningerne ikke er udsat for løbende værdiforringelse. Det kunne f.eks. være en beboelsesejendom. Der er dog krav om, at regnskabsaflægger periodevist vurderer, om der er sket en værdiforringelse af ejendommen, og nedskriver denne, hvis det er tilfældet. Hvis regnskabsaflægger frivilligt vælger at aflægge regnskab efter årsregnskabslovens klasse A, så vil ovenstående fortsat være muligt. Kravet er først gældende fra klasse B i årsregnskabsloven.
I praksis vælger flere regnskabsaflæggere at anvende årsregnskabslovens klasse A, da det giver et bedre referencegrundlag.
