Selskaber

Personlig og professionel revisorbistand
Forside 5 Ydelser 5 Revision 5 Selskaber

Revision af selskaber

En erhvervsdrivende virksomhed kan drives i flere forskellige virksomhedsformer. Uanset om du driver virksomhed i et selskab eller som en personlig virksomhed, kan vi sørge for revision af årsregnskab samt at årsregnskab og selvangivelse bliver udarbejdet og rettidigt indberettet til de offentlige myndigheder. Vi har særligt fokus på små og mellemstore virksomheder og lægger stor vægt på et stabilt samarbejde, hvor det er de samme revisorer, som varetager revision og regnskabsudarbejdelse. Det sikrer et godt kendskab til virksomheden og et godt grundlag for løbende sparring og rådgivning. Hvis din virksomhed ikke er omfattet af revisionspligt, kan vi hjælpe med udarbejdelse af årsregnskab og selvangivelse, jf. nedenfor.

Revision

Selskaber er som udgangspunkt underlagt revisionspligt. Et årsregnskab af en statsautoriseret revisor øger regnskabsbrugerens tillid til at regnskabet er retvisende og indeholder de nødvendige oplysninger. Det giver en god sikkerhed, når selskabets regnskab skal anvendes hos f.eks. långivere eller samarbejdspartnere.
Hvis årsregnskabet ikke skal anvendes af en bredere gruppe af regnskabslæsere og primært kun anvendes af ejerne, så er der for mindre selskaber mulighed for at vælge to alternativer, jf. nedenfor.

Udvidet gennemgang

Udvidet gennemgang kan vælges af selskaber, som aflægger årsregnskab efter årsregnskabslovens klasse B, som i på to hinanden følgende år ikke overskrider følgende grænser:

  • Nettoomsætning på mio. kr. 89
  • Balancesum på mio. kr. 44
  • Gennemsnitlig ansatte på 50

Selskabet fravælger ikke revisionen, men kravene til revisor er ikke så omfattende som ved revision. Revisor afgiver en erklæring på årsregnskabet med en lavere sikkerhed end ved revision. Det er valg, som selskabet typisk vælger i de situationer, hvor regnskabet kun i begrænset omfang skal anvendes af eksterne samarbejdspartnere.

Fravalg af revision

Små selskaber kan fravælge revisionen. Vi kan i dette tilfælde være behjælpelig med udarbejdelsen af årsregnskabet og udarbejdelsen af selvangivelsen.

Læs mere om fravalg af revision her

Opstilling af årsregnskab

Uanset om din virksomheds regnskab revideres eller revisionen er fravalgt, så kan vi være behjælpelig med at opstille virksomhedens regnskab. Som revisor afgiver vi en erklæring om assistance med opstilling af årsregnskabet, men giver ingen sikkerhed som ved revision og udvidet gennemgang. Regnskabet opstilles i overensstemmelse med kravene i årsregnskabsloven, og vi sørger ligeledes for at regnskabet indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Din kontaktperson

Martin Pedersen

Martin Pedersen

partner, statsautoriseret revisor

Indsigt og nyheder

Your content goes here. 

Your content goes here. 

Your content goes here.