Revision og rådgivning til politiske partier
Hos Ri har vi en enorm erfaring med revision og rådgivning til politiske partier og foreninger. Vi forstår de særlige lovgivningsmæssige krav, som gælder for politiske partier, herunder partiregnskabsloven og de erklæringer, der kræves ved modtagelse af økonomisk støtte. Dette gør os til en stærk samarbejdspartner for partier, der ønsker korrekte og gennemsigtige regnskaber samt værdiskabende sparring.
Revisor for partier på Christiansborg og ungdomspartier
Vi er stolte over, at nogle af landets mest betydningsfulde politiske aktører gennem flere årtier har valgt Ri som deres revisor. Som revisorer for flere partier på Christiansborg og en række ungdomspartier har vi opbygget en unik indsigt i de særlige økonomiske og organisatoriske udfordringer, der præger politiske partier. Denne erfaring gør os i stand til at levere løsninger, der både sikrer compliance og skaber økonomisk gennemsigtighed.
Fast revisionsteam og tæt samarbejde
Hos Ri får I et fast revisionsteam, der opbygger et dybtgående kendskab til jeres organisation og arbejdsprocesser. Vores revisorer har høj anciennitet, hvilket sikrer kontinuitet og stabilitet i samarbejdet. Vi prioriterer en nærværende og tilgængelig tilgang, så I altid har adgang til den rådgivning, I har behov for.
Hos Ri handler det ikke kun om at opfylde lovkravene – vi tilbyder revision og rådgivning – plus lidt mere. Med vores erfaring og dedikation er vi en betroet partner, der hjælper jer med at styrke jeres økonomiske fundament og fremme jeres demokratiske arbejde. Kontakt os i dag for at høre, hvordan vi kan hjælpe jeres parti.