Opstilling af regnskaber
Alle selskaber i Danmark skal udarbejde en årsrapport. Der er dog forskel på, om de har pligt til at få regnskabet revideret eller kan nøjes med at få en revisors assistance med opstilling af regnskabet.
Vi hjælper dig naturligvis gerne med begge dele.
Med en assistanceerklæring fra Ri har du sikkerhed for, at regnskabet overholder Årsregnskabslovens krav til korrekt opstilling. Ud over din egen sikkerhed for, at du overholder reglerne for, hvordan selskabets regnskab skal være opstillet, giver det også en vis tryghed, når regnskabet vises i banken eller til forretningsforbindelser.
Dog er det vigtigt at bemærke, at ejerkredsen naturligvis har ansvar for, at regnskabet ikke blot er opstillet korrekt, men i særdeleshed også, at indholdet er retvisende.
Vil du have hele pakken?
Hos Ri kan vi hjælpe dig med det hele. Vi kan sammensætte en grundpakke til dig, hvor vores erhvervsservice sørger for bogføring, løn, og afstemninger, og en af vores revisorer assisterer med opstilling af regnskabet og indberetning til Erhvervsstyrelsen, når regnskabsåret er omme.
På den måde har du den fulde tryghed for, at dit regnskab er korrekt – ikke bare i opstilling, men også i indhold.
Grundpakken indeholder desuden opstilling af skatteopgørelsen og indberetning af selvangivelsen til Skattestyrelsen.
Har du helt styr på bogføring og løn, kan du naturligvis også nøjes med at få vores assistance med opstilling af regnskabet.
Stabilitet og tryghed
Hos Ri har vi stor medarbejdertilfredshed og derfor yderst sjældent udskiftning af personale. Det betyder, at du kan være tryg ved, at både din bogholder og revisor kender dit regnskab godt og følger det år efter år. Vi er desuden kendt for at aflevere regnskaberne i god tid før deadline.
Ved en assistance med opstilling af regnskabet har vi ikke pligt til at efterprøve, hvad der ligger bag tallene. Men når vi kender dit regnskab, vil vi naturligvis ikke undlade at følge op med dig, hvis vi bemærker noget, som bør undersøges nærmere.
Uanset om du har et selskab uden revisionspligt, eller du har en personligt ejet virksomhed med behov for et korrekt opstillet regnskab til bank eller forretningsforbindelser, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om dine behov.