Ny bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsboliger

Forside 5 Insights 5 Ny bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsboliger

Når en andelsbolig skal sælges, har bestyrelsen pligt til at udfylde nøgleoplysningsskemaer, som sælger skal udlevere til køber. Bestyrelsen skal desuden indberette oplysninger ved salget.

Nøgleoplysningerne belyser foreningens økonomiske forhold og giver dermed køber et overblik over de økonomiske konsekvenser, der kan være ved at købe en bolig i foreningen.

Der er fra Social- og Boligministeriet udstedt en ny bekendtgørelse nr. 336 af 20/03/2025 om oplysningspligt ved salg af andelsboliger mv. samt om bestyrelsens pligt til at fremlægge skema over centrale nøgleoplysninger.

Den fulde bekendtgørelse kan læses her, men her er en opsummering af de væsentligste ændringer:

Ændringer til Bilag 1 – “Nøgleoplysningsskema for andelsboligforeninger og for boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber omfattet af § 8 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber”

  • I punkt F er det nu muligt at angive ”Indekseret offentlig vurdering”.
  • Punkt F2b inkluderer nu ”heraf forbedringer” ved angivelse af ejendommens værdi.
  • Punkt L5 om opsparing til vedligeholdelse er blevet præciseret.
  • Punkt P om ”friværdi” er fjernet, og der skal dermed ikke længere oplyses om ejendommens regnskabsmæssige værdi sammenholdt med prioritetsgælden.

Ændringer til Bilag 2 – “Nøgleoplysningsskema for andelsboligsalg og for salg af bolig i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber omfattet af § 8 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber”

  • Punkterne Z4 (individuelle forbedringer) og Z6 (inventar) er blevet præciseret.
  • Punkt Z9a er tilføjet, så boligafgiften skal specificeres med oplysning om ”heraf moderniseringstillæg for boligen”.

Bilag 4  ophæves

  • Den eksisterende § 4 og bilag 4 er udgået, hvilket betyder, at bestyrelsen ikke længere skal præsentere nøgleoplysningerne i et særskilt dokument ved generalforsamlingen. Fremover skal disse oplysninger blot fremgå som noter i andelsboligforeningens årsregnskab.

De nye regler træder i kraft den 1. juli 2025. Indtil da gælder den nuværende bekendtgørelse nr. 1392 af 14. juni 2021.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Din kontaktperson

Lars Rasmussen

Lars Rasmussen

partner, statsautoriseret revisor

Jørn Andersen

Jørn Andersen

registreret revisor

Indsigt og nyheder

Your content goes here. 

Your content goes here. 

Your content goes here.