Velkommen til Ri – Din ekspert i revision plus lidt mere
Hos Ri tilbyder vi ikke blot revision – vi leverer revision og rådgivning plus lidt mere end andre revisorer. Vi forstår, at revision handler om mere end tal og regnskaber, men også om et sammenspil og en værdifuld kontinuitet.
Vores tilgang
Vi betjener alt fra helt små enkle til meget store regnskabs- og revisionsopgaver med en omhyggelig og dedikeret tilgang. Vi tror på værdien af det menneskelige engagement og nærvær i vores arbejde. Hos Ri får du mere end bare en revisor – du får en dedikeret, uafhængig samarbejdspartner, der engagerer sig i din virksomheds drift og succes. Vi skaber et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi tager os tid til at forstå din virksomhed, aktiviteter samt de mennesker, der driver den. Det giver os en dybdegående indsigt til bedst muligt at kunne hjælpe din organisation til at opnå dine mål. Vi er altid tilgængelige for at besvare dine spørgsmål og tilbyde vores rådgivning. Vores erfaringer hjælper os med – mens vi reviderer – at identificere og løse potentielle udfordringer, før de opstår, så du som kunde får det bedst mulige overblik over den økonomiske situation.
Fast team og personlig rådgivning
Når du vælger at blive kunde hos os, får du et fast og dedikeret team med en partner og en udførende revisor, der har den rette specialiserede indsigt i din branche. Hos os starter du ikke forfra med en ny revisor hvert år. Som noget unikt i revisionsbranchen har vi en af markedets laveste medarbejderudskiftning, hvilket ikke blot er noget vi siger – det er faktuelt. Vi lægger stor vægt på kontinuiteten i, at det er den samme revisor og kontaktperson, I får tilknyttet år efter år, da det er et vigtigt element for at sikre det bedste udbytte og historik for dig som kunde. Vores team har dybdegående viden og erfaring, som gør os i stand til at forstå din unikke situation og levere personlig og individuelle udformet revisions- og rådgivningsløsninger, der er værdiskabende for dig.
Typer af erklæring
Uanset om vi udfører revision, review eller udvidet gennemgang, sikrer vi, at din virksomhed og organisation overholder alle gældende love, regler og bekendtgørelser. Vi tilbyder revision af alle slags foreninger, organisationer, selskabstyper og personligt drevet virksomheder, udfører it-revision og tilknyttede it-erklæringer, reviderer alle former for projekt- og tilskudsregnskaber samt rådgiver i selskabsretlige forhold, såsom etablering af virksomhed, kapitalforhøjelse eller -nedsættelse, fusioner og meget mere. Vores mål er at give dig faglighed, tryghed og sikkerhed gennem hele processen med et personligt engagement.
Meget mere end regnskaber
Vi hjælper størstedelen af vores kunder med at udarbejde og opstille deres årsrapporter. Ved at anvende avancerede og nutidige regnskabssystemer leverer vi høj kvalitet til vores kunder og sikrer en værdifuld ydelse.
Regnskaber kan dække over mange forskellige typer af rapporter, baseret på historiske data. Dette omfatter alt fra årsregnskaber, del- og perioderegnskaber, tilskuds- og projektregnskaber til ESG-rapportering. Vi er specialister i at udarbejde alle former for regnskaber, opgørelser og rapporteringer. Nogle regnskaber skal udarbejdes efter god regnskabsskik, andre efter årsregnskabsloven, helt specifik lovgivning og regnskabskriterier, samt bekendtgørelser, fastsat af tilskudsgivere.
Med vores omfattende erfaring og avancerede værktøjer kan du være sikker på, at alle dine regnskabsbehov bliver håndteret professionelt og effektivt. Vi er her for at støtte dig på hvert et trin i din proces og hjælpe dig hele vejen igennem til den aftalte deadline.
Kontakt os
Tag kontakt til os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi aktuelt kan hjælpe din virksomhed og organisation med at opnå sine mål. Hos Ri får du revision og rådgivning plus lidt mere.