Generationsskifte til medarbejdere: En ny mulighed for danske virksomhedsejere

Forside 5 Insights 5 Generationsskifte til medarbejdere: En ny mulighed for danske virksomhedsejere

Et generationsskifte handler ikke kun om, hvem der skal eje virksomheden i fremtiden. Det handler fx også om at sikre kontinuitet, arbejdspladser, værdier og den viden, der er bygget op gennem mange år.

For nogle virksomhedsejere kan et generationsskifte til medarbejdere være et relevant alternativ til et salg til familien, til en ekstern køber eller til en erhvervsdrivende fond.

Fra 1. januar 2026 er der indført nye regler, som gør det muligt at overdrage et ApS eller A/S til medarbejderne via en medarbejderejevirksomhed med skattemæssig succession. Overdragelsen kan ske enten som almindeligt salg til handelsværdi eller med skattemæssig succession, hvis betingelserne er opfyldt.

Hos Ri kan vi rådgive om de skattemæssige, økonomiske og strukturelle forhold, der skal være på plads, før et generationsskifte kan gennemføres forsvarligt.

Glade medarbejdere

Hvad indebærer generationsskifte til medarbejdere?

Et generationsskifte til medarbejdere betyder, at medarbejderne overtager ejerskabet af virksomheden – helt eller delvist – gennem en medarbejderejevirksomhed.

En medarbejderejet virksomhed er en virksomhed, hvor medarbejderne helt eller delvist ejer den virksomhed, de arbejder i. Efter de nye regler sker ejerskabet typisk via en medarbejderejevirksomhed med begrænset ansvar, fx et A.M.B.A. eller F.M.B.A.

Modellen kan være relevant for ejere, der ønsker at:

  • give virksomheden videre til dem, der kender den indefra
  • bevare virksomhedens kultur og værdier
  • sikre arbejdspladser og lokal forankring
  • skabe en mere glidende overgang
  • finde et alternativ til salg til familie eller til ekstern køber.

Nye regler fra 2026: Overdragelse med skattemæssig succession

Fra 1. januar 2026 kan ejere af ApS- og A/S-selskaber overdrage virksomheden til medarbejderne via en medarbejderejevirksomhed. Overdragelsen kan tilrettelægges som et salg til handelsværdi eller med skattemæssig succession.

Ved skattemæssig succession beskattes sælger ikke af gevinsten på kapitalandelene ved selve overdragelsen. I stedet overtager medarbejderejevirksomheden den udskudte skatteforpligtelse.

Formålet med reglerne er at gøre medarbejdereje til en mere realistisk vej ved ejerskifte og generationsskifte – især i virksomheder, hvor medarbejderne har viden, engagement og lyst til at føre virksomheden videre.

Reglerne stiller en række betingelser, blandt andet skal medarbejderejevirksomheden eje mere end 1/3 af virksomheden, og derfor bør modellen altid vurderes konkret, før man går videre.

Fordele ved generationsskifte til medarbejdere

Et generationsskifte til medarbejdere kan have flere fordele – både for den afgående ejer, medarbejderne og virksomheden.

Virksomheden bliver i kendte hænder
Medarbejderne kender kunderne, opgaverne, kulturen og den daglige drift. Det kan give en mere stabil overgang.

Værdier og arbejdspladser kan bevares
For ejere, der ønsker at sikre virksomhedens fortsatte retning og lokale tilknytning, kan medarbejdereje være et alternativ til et traditionelt salg.

Medarbejderne får større ansvar og indflydelse
Når medarbejderne får del i ejerskabet, kan det styrke engagementet og den langsigtede interesse i virksomhedens udvikling.

Finansieringen kan blive mere realistisk
De nye regler åbner mulighed for, at købet kan finansieres gennem virksomhedens fremtidige overskud, hvis betingelserne er opfyldt.

Sælger kan undgå beskatning ved overdragelsen
Ved skattemæssig succession udskydes beskatningen, fordi skatteforpligtelsen overtages af medarbejderejevirksomheden.

Udfordringer og overvejelser

Selv om medarbejdereje kan være en attraktiv model, er det ikke en enkel standardløsning.

Der er blandt andet brug for at afklare:

  • om virksomheden egner sig til medarbejdereje
  • hvordan virksomheden skal værdiansættes
  • hvordan finansieringen skal tilrettelægges
  • hvordan ledelse og beslutningsstruktur skal fungere
  • hvordan medarbejderne skal inddrages
  • hvilke skattemæssige og juridiske betingelser der skal være opfyldt
  • hvordan overgangen påvirker den daglige drift.

Et generationsskifte til medarbejdere kræver derfor både økonomisk, skattemæssig og organisatorisk forberedelse.

Ri som rådgiver ved generationsskifte

Et generationsskifte er en stor beslutning. Uanset om virksomheden skal overdrages til familie, en ekstern køber, en fond eller medarbejderne, kræver det grundig planlægning.

Hos Ri hjælper vi med at skabe overblik over de økonomiske, skattemæssige og praktiske konsekvenser, så du kan træffe beslutningen på et oplyst grundlag.

Overvejer du, om medarbejdereje kan være en mulighed i din virksomhed? Så tag gerne fat i os.

Ri er tilknyttet som rådgivere hos Center for medarbejdereje

Trods de spændende nye muligheder og tiltag, som der åbnet op for siden årsskiftet, skal vi ikke undlade at nævne, at processen med at inddrage flere mennesker i processen og den mere demokratiske tankegang erfaringsmæssigt kan være mere tidskrævende og være forbundet med højere omkostninger til rådgivere m.v.

 

 


Ofte stillede spørgsmål om generationsskifte til medarbejdere

Hvad er en medarbejderejet virksomhed?

En medarbejderejet virksomhed er en virksomhed, hvor medarbejderne helt eller delvist ejer den virksomhed, de arbejder i. Efter de nye regler sker ejerskabet typisk via en medarbejderejevirksomhed med begrænset ansvar, fx et A.M.B.A. eller F.M.B.A.

Hvad betyder skattemæssig succession?

Skattemæssig succession betyder, at sælger ikke beskattes af gevinsten ved selve overdragelsen. I stedet overtager den nye ejer den udskudte skatteforpligtelse og den skattemæssige stilling, og der etableres en saldo for overdragerskatten, som skal afdrages på visse betingelser.

Hvilke virksomheder kan bruge modellen?

De nye regler er målrettet selskaber og forudsætter, at der er tale om en aktiv virksomhed. Det kræver en konkret vurdering af virksomheden, ejerstrukturen og den planlagte overdragelse, herunder om selskabet opfylder betingelserne og ikke overvejende består af pengetanksaktiver.

Skal alle medarbejdere være med?

Nej. Det er ikke et krav, at alle medarbejdere deltager i ejerskabet. Modellen bygger dog på, at medarbejdereje skal være bredt forankret i virksomheden, og reglerne stiller derfor krav til, hvor stor en del af medarbejdergruppen der skal være med i ordningen.

Hvordan finansieres et generationsskifte til medarbejdere?

Finansieringen kan tilrettelægges på forskellige måder. En af mulighederne i den nye model er, at købet kan finansieres gennem virksomhedens fremtidige overskud. Det kræver dog en konkret vurdering af virksomhedens økonomi.

Er medarbejdereje det rigtige for alle virksomheder?

Nej. Medarbejdereje kan være en stærk model for nogle virksomheder, men det kræver blandt andet en egnet medarbejdergruppe, en bæredygtig økonomi og en klar struktur for ledelse og beslutninger.

Hvornår bør man begynde planlægningen?

Så tidligt som muligt. Et generationsskifte tager tid, uanset hvilken model man vælger. Jo tidligere processen begynder, desto bedre mulighed er der for at vælge den rigtige løsning og undgå dyre hasteløsninger.

Din kontaktperson

Martin Pedersen

Martin Pedersen

partner, statsautoriseret revisor

Michael Sølund

Michael Sølund

partner, leder af skatteafdelingen

Tommy Jørs

Tommy Jørss

kommerciel chef

Indsigt og nyheder

Omnibus-pakken

Færre byrder – og nye muligheder for virksomhedernes ESG-arbejde EU har de senere år indført...

Your content goes here. 

Your content goes here. 

Your content goes here.