Momskompensationsordningen 2025 – fristen nærmer sig

Forside 5 Insights 5 Momskompensationsordningen 2025 – fristen nærmer sig
Har jeres forening endnu ikke fået opgjort og ansøgt om momskompensation vedrørende 2025, er det ved at være sidste chance!

Hvis I er en almennyttig eller almenvelgørende forening, fond, institution eller organisation m.v., kan I søge om at få godtgjort en del af jeres udgifter til dansk købsmoms, som I har haft i forbindelse med organisationens almenvelgørende eller almennyttige aktiviteter. Denne godtgørelse kaldes for momskompensation.

I kan ansøge om momskompensation én gang årligt. Ansøgningen skal være modtaget af Skattestyrelsen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som I søger momskompensation for. Hvis I vil søge momskompensation for kalenderåret 2025, skal I altså søge om det senest den 1. juli 2026.

Momskompensation er en puljeordning

Momskompensationsordningen er en puljeordning. Det betyder, at Folketinget hvert år fastsætter det samlede beløb til uddeling i Finansloven.

Det samlede udbetalte beløb kan ikke overstige det beløb, der er afsat i Finansloven. Hvis der samlet set bliver ansøgt om et større beløb, så fordeles momskompensationen forholdsmæssigt mellem alle ansøgerne. I vil derfor som oftest ikke få udbetalt det fulde beløb, I har søgt om. De seneste år er der blevet udbetalt ca. 30-33 procent af det ansøgte beløb.

Krav for at kunne søge om momskompensation | Krav til organisationens formål

For at I kan blive godkendt til at søge om momskompensation kræver det, at jeres organisation har fået godkendelse efter ligningslovens § 8 A og/eller § 12 stk. 3. Det kræver blandt andet, at jeres formål er almenvelgørende eller almennyttigt.

Hvad kendetegner en almenvelgørende organisation

En organisation er almenvelgørende, når den udelukkende støtter en videre kreds af personer, som er økonomisk trængte eller har økonomiske vanskeligheder.

Hvad kendetegner en almennyttig organisation

En organisation er almennyttig, når det er samfundets generelle opfattelse, at den tjener et nyttigt formål og kommer en vis større kreds til gode.

Eksempler på formål, der kan godkendes som almenvelgørende og almennyttige:

  • Miljømæssige formål
  • Videnskabelige formål – herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende
  • Humanitære formål
  • Undervisningsmæssige formål
  • Idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer

Sådan søger I om momskompensation

En ansøgning om momskompensation består af to dele: en digital ansøgning og en revisorerklæring.

Revisorerklæring

Hvis I vil søge om momskompensation skal I først og fremmest have en underskrevet erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.

Revisorerklæringen skal indeholde organisationens cvr-nummer og følgende oplysninger:

  • Organisationens udgifter til købsmoms (fratrukket den købsmoms, der eventuelt allerede er godtgjort efter momslovens § 45) for det kalenderår, der søges om momskompensation for.
  • Organisationens egenfinansieringsgrad for det kalenderår, der søges om kompensation for. Organisationens egenfinansieringsgrad beregnes som visse private indtægters andel af de samlede indtægter i organisationen. Med “private indtægter” forstås fx midler, der stammer fra egne indsamlinger, bidrag fra private fonde mv., medlemskontingenter, bidrag udover medlemskontingenter, gaver og overskud ved arrangementer, herunder lotterier, tombola, skrabespil m.m.

Egenfinansieringsgraden

Der kan søges om momskompensation for udgifter til købsmoms i et givent kalenderår alt efter den enkelte organisations egenfinansieringsgrad.

Egenfinansieringsgraden er en betegnelse for, hvor stor en andel af organisationens samlede indtægt, som I selv har tjent, samlet ind, m.v. i forhold til indtægter i form af offentlige tilskud og midler.

Mere information

Har du afklarende spørgsmål eller behov for yderligere rådgivning om momskompensationsordningen og opgørelse af egenfinansieringsgraden m.v. kan vi assistere med hjælp til dette, ligesom vi kan assistere med den nødvendige revisorerklæring.

Måtte der opstå andre skatte-, moms- og afgiftsmæssige spørgsmål m.v., er du er du velkommen til at kontakte os. Skatteafdelingen kan kontaktes direkte på skat@ri.dk.

Din kontaktperson

Michael Sølund

Michael Sølund

partner, leder af skatteafdelingen

Simon Ahlbom Riisager

Simon Ahlbom Riisager

skatterådgiver, jurist

Andreas Maegaard Dam

Andreas Maegaard Dam

skatterådgiver, jurist

Indsigt og nyheder

Your content goes here. 

Your content goes here. 

Your content goes here.