Acontoskat for indkomståret 2025 – husk 3. rate

Forside 5 Insights 5 Acontoskat for indkomståret 2025 – husk 3. rate

Selskaber, fonde og foreninger skal vurdere, om det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indbetale frivillig skat for 2025, hvis der forventes en restskat.

Restskattetillægget er fortsat højt i 2025, hvilket øger betydningen af korrekt indbetaling.

Den 3. rate (frivillig indbetaling) kan foretages senest den 1. februar 2026.

Indbetaling af yderligere acontoskat senest den 1. februar 2026 pålægges et rentetillæg på 1,7 %.

En yderligere restskat skal betales senest den 20. november 2026, og restskattetillægget udgør 6,6 %.

Rentetillægget og restskattetillægget kan ikke fratrækkes i skatteopgørelsen.

Rentegodtgørelsen er 2,8 %, men det er værd at bemærke, at der ikke ydes rentegodtgørelse for overskydende skat, der opstår efter en frivillig indbetaling den 1. februar 2026.

Hvornår kan det betale sig?

Det er en konkret vurdering, om det kan betale sig at indbetale frivillig acontoskat (restskat) eller ej. Når det skal vurderes, hvorvidt det kan være en fordel at foretage frivillig indbetaling, skal man bl.a. se på:

  • Forventes en højere indkomstskat end de ordinære acontoskatterater?
  • Er der en nødvendig likviditet til rådighed til at foretage en frivillig indbetaling?
  • Opnås en forrentning på mindre end fx 8,5 % p.a. på likvide indeståender?
  • Kan der opnås en kreditfacilitet, som forrentes med mindre end fx 8,5 % p.a.?

Sådan indbetales frivillig acontoskat

Indbetaling af frivillig acontoskat sker via TastSelv/Erhverv. Der skal først oprettes en frivillig indbetalingsregistrering senest dagen før indbetalingsfristen, ellers bliver den frivillige indbetaling returneret til skattekontoen.

  • Log på TastSelv/Erhverv
  • Klik på ”Selskabsskat” i menuen
  • Vælg ”Acontoskat”
  • Klik på ”Indberet/ændre” ud for den rate, du ønsker at ændre
  • Indtast det beløb, du ønsker at indbetale
  • Betal over skattekontoen ved brug af betalingslinjen, der findes under ”Acontoskat”.

Vær særligt opmærksom på, at skattekontoen i forbindelse med indbetalingen ikke må have en negativ saldo, da indbetalingen i så fald vil gå til dækning af den ældste gæld først.

Mere information

Har du afklarende spørgsmål eller behov for yderligere rådgivning om frivillig acontoskat for selskaber, fonde og foreninger m.fl. eller har du andre skatte-, moms- og afgiftsmæssige spørgsmål m.v., er du er du velkommen til at kontakte skatteafdelingen på skat@ri.dk.

Din kontaktperson

Michael Sølund

Michael Sølund

partner, leder af skatteafdelingen

Simon Ahlbom Riisager

Simon Ahlbom Riisager

skatterådgiver, jurist

Andreas Maegaard Dam

Andreas Maegaard Dam

skatterådgiver, jurist

Indsigt og nyheder

Your content goes here. 

Your content goes here. 

Your content goes here.