Højesteret: Der gælder en 5-årig forældelsesfrist for tilbagebetaling af udbytte- og royaltyskat

Forside 5 Insights 5 Højesteret: Der gælder en 5-årig forældelsesfrist for tilbagebetaling af udbytte- og royaltyskat

Højesteret har den 11. juni 2026 fastslået, at den særlige 5-årige forældelsesfrist omfatter skattepligtiges krav på tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat (og royaltyskat), der overstiger den endelige skattebetaling.

Højesteret

Dermed stadfæster Højesteret dommen fra Østre Landsret og underkender den 3-årige frist, som skattemyndighederne indførte ved en praksisændring i 2016 (SKM2016.263.SKAT). Dette svarer til den retstilstand, der var gældende før praksisændringen i 2016.

I sagen blev der sendt anmodning om tilbagebetaling af udbytteskat indeholdt af danske selskaber med henvisning til, at den indeholdte kildeskat oversteg den endelige skat. Skattestyrelsen afviste kravene, der på anmodningstidspunktet var ældre end tre år, som forældede.

Højesterets begrundelse

Højesteret fandt, at ordlyden af bestemmelsen i kildeskatteloven ikke entydigt afgrænser, hvilke krav der er omfattet af den 5-årige frist. Afgørende blev derfor forarbejderne, hvoraf det fremgår, at også “krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat” kan rejses inden for fristen, og at disse krav dermed sidestilles med krav i transfer pricing-sager og omstruktureringssager. Her gælder en 5-årig frist for både myndighedernes og de skattepligtiges krav.

Højesteret konkluderede, at skattemyndighederne ikke havde haft hjemmel til praksisændringen i 2016, og stadfæstede Landsrettens dom. Skatteministeriet blev pålagt at betale sagsomkostninger.

Konsekvenser

Afgørelsen genetablerer den 5-årige forældelsesfrist på krav om refusion af for meget indeholdt udbytteskat. Det må forventes, at Skattestyrelsen udsender et styresignal og tager stilling til genoptagelse. Skattepligtige, hvis krav om tilbagesøgning tidligere er afvist eller opgivet som forældede efter 3-års-fristen, bør vurdere, om kravene uberettiget er afvist.

Afrunding

Ri har flere konkrete sager, hvor anmodning om tilbagebetaling af for meget betalt udbytteskat netop blev afvist med direkte henvisning til Skattestyrelsens praksisændring i 2016 og styresignalet. Skattestyrelsen fastholdt her deres praksis, der blev underkendt i Landsskatteretten, Østre Landsret og nu Højesteret.

Mere information

Ri kan assistere med tilbagesøgning af for meget betalt udbytteskat.

Har du afklarende spørgsmål eller behov for yderligere rådgivning om andre regler vedrørende foreninger m.v., er du velkommen til at kontakte os på: skat@ri.dk.

Din kontaktperson

Michael Sølund

Michael Sølund

partner, leder af skatteafdelingen

Simon Ahlbom Riisager

Simon Ahlbom Riisager

skatterådgiver, jurist

Andreas Maegaard Dam

Andreas Maegaard Dam

skatterådgiver, jurist

Indsigt og nyheder

Your content goes here. 

Your content goes here. 

Your content goes here.