Ny praksis for grundejerforeninger og betaling af grundskyld fra 2025

Forside 5 Insights 5 Ny praksis for grundejerforeninger og betaling af grundskyld fra 2025

Grundejerforeninger og andre ejerforeninger med grundstykker og fællesarealer skal fra og med 2025 betale grundskyld af fællesarealer. Tidligere har vurderingen af fællesarealer efter praksis været 0 kr.

Ministersvar vedr. fællesarealer og vej

Et ministersvar har dannet klarhed over praksis for beskatning af grundejerforeningers veje og fællesarealer, der efter lokalplanen ikke må bebygges. Årsagen til ministersvaret er den nye ejendomsvurderingslov, hvor der ikke er mulighed for at følge tidligere praksis om, at arealerne blev vurderet til 0 kr. Arealerne skal efter den nye praksis vurderes efter metoden for kvadratmeterprisen for parcel- og rækkehuse med et nedslag for 10 %.

Af ministersvaret står det klart, at disse ejendomme vil blive kategoriseret som ubebyggede erhvervsgrunde. Hvis denne type grund ikke kan bebygges eller er registreret som vej, vil den blive sat i kategorien rekreativt areal. Hermed vil vurderingen blive en tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret familiehus med samme beliggenhed som ejendommen.

Arealer, der er registreret som vej, vil fra 2025 fortsat blive vurderet til 0 kr. Praksis er uændret her.

Hvad er konsekvensen, og hvornår kommer der mere afklaring?

De nye ejendomsvurderinger er ikke klar endnu, og grundejerforeningerne vil derfor modtage en efteropkrævning. Det kan dog tage flere år, før disse opkrævninger er klar. Det er derfor usikkert, hvor høj beskatningen bliver, men konsekvensen vil blive en stigning i medlemskontingentet.

Grundskylden beregnes som 80 % af grundværdien. En stigningsbegrænsning afhjælper dog beskatningen, da der er en begrænsning på, hvor meget grundskylden kan stige fra år til år.

Har fællesarealet været vurderet efter den gamle praksis til 0 kr., vil grundskylden i 2025 blive fastsat til 4,75 % af grundskylden. Derfor vil stigningen i 2025 være meget lav og af underordnet betydning. Hvert år stiger den dog med det samme beløb indtil fuld indfasning.

Er grundejerforeningen i besiddelse af en foreløbig vurdering af fællesarealer, kan foreningen overveje at kigge nærmere på, om vurderingen nogenlunde rammer prisniveauet i området for ejendommen.

Mere information

Har du afklarende spørgsmål eller behov for yderligere rådgivning om grundskyld, eller har du andre skatte-, moms- og afgiftsmæssige spørgsmål m.v., er du velkommen til at kontakte os.

Din kontaktperson

Michael Sølund

Michael Sølund

partner, leder af skatteafdelingen

Simon Ahlbom Riisager

Simon Ahlbom Riisager

skatterådgiver, jurist

Andreas Maegaard Dam

skatterådgiver, jurist

Indsigt og nyheder

Årsopgørelsen 2024

Skat for selvstændige: Sådan får du styr på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen Som selvstændig er...

Your content goes here. 

Your content goes here. 

Your content goes here.