Meget få ændringer i befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen for 2025
Skattestyrelsen har offentliggjort satserne for hhv. kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag, gældende fra 1. januar 2025.
Som det ses, er der meget få ændringer i forhold til 2024. Det skyldes,at Skatterådet beregner, at benzinpriserne vil falde i 2025.
2025 (kr./km.) | 2024 (kr./km.) | |
Skattefri kørselsgodtgørelse | ||
Kørsel til og med 20.000 km | 3,81 | 3,79 |
Kørsel over 20.000 km | 2,23 | 2,23 |
Kørsel ved benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert eller el-løbehjul | 0,63 | 0,62 |
Befordringsfradrag | ||
0-24 km | 0 | 0 |
25-120 km | 2,23 | 2,23 |
Over 120 km | 1,12 | 1,12 |
Satserne vil blive indarbejdet i vores skattepjecer for 2025.
Bemærk, at arbejdsgiveres udbetaling af kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel kan ske skattefrit op til de anførte satser. Der er således intet til hinder for, at der udbetales en lavere godtgørelse.
Mere information
Har du afklarende spørgsmål eller behov for yderligere rådgivning om kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag m.v., er du velkommen til at kontakte os.