Ingen fradrag for faglige kontingenter efter overgang til Arne-pension

Forside 5 Insights 5 Ingen fradrag for faglige kontingenter efter overgang til Arne-pension

Ingen fradrag for faglige kontingenter efter overgang til Arne-pension

Det har længe været uafklaret, hvorvidt medlemmer af faglige foreninger kan få fradrag på årsopgørelsen for faglige kontingenter, der indbetales fra medlemmerne efter overgangen til tidlig pension (Arne-pension). Ri har løbende været i dialog med Skattestyrelsen om spørgsmålet.

Da lovgiver ikke har været opmærksom på problemstillingen i forbindelse med det lovforberedende arbejde, har Ri assisteret én af vores faglige foreninger med at indhente bindende svar fra Skatterådet. Skatterådet har i marts 2023 truffet afgørelse om, at medlemmer, der går på tidlig pension (Arne-pension) ikke har adgang til fradrag for faglige kontingenter, der indbetales efter overgangen til tidlig pension.

Skatterådet var af den opfattelse, at ordningen med tidlig pension (Arne-pension) ikke kunne ligestilles med efterlønsordningen, som normalt giver medlemmerne fradrag for faglige kontingenter. Skatterådet fandt i stedet, at ordningen med tidlig pension i stedet måtte ligestilles med folkepension.

Fradrag for fagforeningskontingenter – indberetningspligt

Hos de faglige foreninger skal opmærksomheden henledes på, at de ved den årlige indberetning af fagforeningskontingenter ikke skal indberette indbetalte kontingenter for medlemmer, efter at de er gået på tidlig pension (Arne-pension).

Fradragsretten for medlemmerne er som udgangspunkt betinget af, at den faglige forening har foretaget den lovpligtige indberetning til Skattestyrelsen.

For de medlemmer, der fortsat bestrider et arbejde helt eller delvist efter overgangen til tidlig pension, vil disse medlemmer fortsat have adgang til fradragsret på årsopgørelsen for faglige kontingenter, hvorfor de faglige foreninger fortsat skal foretage indberetning til Skattestyrelsen herom.

Mere information

Har du afklarende spørgsmål eller behov for yderligere rådgivning om fradrag for faglige kontingenter eller har du andre skatte-, moms- og afgiftsmæssige spørgsmål m.v., er du er du velkommen til at kontakte os.

Din kontaktperson

Michael Sølund

Michael Sølund

partner, leder af skatteafdelingen

Simon Ahlbom Riisager

Simon Ahlbom Riisager

skatterådgiver, jurist

Indsigt og nyheder

Årsopgørelsen 2024

Skat for selvstændige: Sådan får du styr på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen Som selvstændig er...

Your content goes here. 

Your content goes here. 

Your content goes here.