Nedenstående er et gæsteindlæg skrevet da Regnskabsskolen var ejet af Anette Sand. Ri Statsautoriseret Revisionspartnerselskab deler ikke nødvendigvis holdning med skribenten.
Gæsteindlæg af statsaut. revisor Søren Revsbæk
Kan man få fradrag, hvis man river en bygning ned? Svaret er ja, det kan man godt, hvis ellers der er noget at trække fra.
Det er en forudsætning, at det er en erhvervsmæssigt benyttet bygning, som man normalt ville kunne afskrive 4 % på årligt (måske snart 3 % årligt). Altså en afskrivningsberettiget bygning, som f.eks. en fabrikshal, staldbygning, gartneri m.v.
Det, man kan trække fra ved nedrivningen, er to ting. Dels den faktiske udgift til nedrivningen. Det er en almindelig udgift, som trækkes fra i regnskabet. Dels det, som er selve nedrivningsfradraget, nemlig resten af afskrivningsgrundlaget på bygningen.
Hvis man f.eks. har en bygning, der oprindeligt har kostet kr. 100.000 i år 2002, og nu vil man rive den ned i år 2023, skal vi først opgøre, hvor meget der er afskrevet.
Har man afskrevet maksimalt alle årene, så er det 20 år á 4 % p.a. af de kr. 100.000. Det er 20 x kr. 4.000 = kr. 80.000.
Til rest i afskrivningsgrundlaget er så:
Købspris kr. 100.000
Afskrevet kr. – 80.000
Restsum kr. 20.000
I dette tilfælde et nedrivningsfradraget det, som er tilbage i afskrivningsgrundlaget, nemlig kr. 20.000.
Hvis ikke man har afskrevet gennem årene, så bliver nedrivningsfradraget tilsvarende større.
Udover at det skal være en bygning, man skattemæssigt kan afskrive på, så gælder der to andre betingelser: Man skal have ejet bygningen mere end 5 år, og den skal have haft mindst 5 års brug til afskrivningsberettiget formål.
Er der tale om en bolig eller et kontor, kan man derfor ikke få nedrivningsfradrag. Men er det en helt almindelig erhvervsbygning, ja, så er det bare at gå i gang med at rive ned.