Uanset om du driver en personligt ejet virksomhed eller et selskab, skal der betales skat af virksomhedens overskud. Det, der er forskelligt, er, hvem der betaler skatten, hvordan den bliver beregnet, og hvordan den bliver opkrævet.
Skat i en personligt ejet virksomhed
Hvis vi tager en personligt ejet virksomhed, kan man meget forenklet sige:
Indtægterne minus de skattemæssigt fradragsberettigede udgifter giver det skattemæssige resultat.
Det er det resultat, ejeren kommer til at betale personlig skat af. Der kan dog være forskel på virksomhedens regnskabsmæssige og skattemæssige resultat. Nogle udgifter er ikke fradragsberettigede, nogle kan kun trækkes delvist fra, og større investeringer skal ofte trækkes fra gennem afskrivninger over flere år.
Ejeren beskattes som udgangspunkt efter de almindelige regler om personlig indkomst og betaler også arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet. Den konkrete skat afhænger blandt andet af ejerens øvrige indkomst, fradrag og valg af beskatningsordning.
Lad os sige, at vi har en virksomhed med en omsætning på 600.000 kr. eksklusive moms, og der er fuldt fradragsberettigede udgifter for 200.000 kr. Så er der som udgangspunkt et skattemæssigt overskud på 400.000 kr., som ejeren bliver beskattet af.
Det gælder som udgangspunkt, uanset om ejeren hæver alle pengene til privatforbrug, eller om en del af dem fortsat står på virksomhedens bankkonto. Private hævninger er nemlig ikke løn og ændrer i sig selv ikke virksomhedens resultat.
Sådan bliver skatten betalt
Når du er lønmodtager, beregner og tilbageholder arbejdsgiveren skat af din løn. Når du driver en personligt ejet virksomhed, ved Skattestyrelsen ikke på forhånd, hvor stort virksomhedens overskud bliver.
Derfor skal du skrive det forventede over- eller underskud på din forskudsopgørelse på skat.dk. På baggrund af beløbet beregner Skattestyrelsen den løbende skat.
Skatten kan blive opkrævet ved at ændre din trækprocent eller dit månedsfradrag på anden indkomst. Hvis hele skatten ikke kan opkræves på den måde, bliver der dannet B-skatterater.
B-skatten betales i ti rater om året, nemlig i januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november. Juni og december er betalingsfri.
Det betyder ikke, at man får to måneders skatterabat. Det betyder bare, at skatten bliver fordelt over ti rater i stedet for tolv.
Det er en god idé at rette forskudsopgørelsen i løbet af året, hvis virksomhedens resultat udvikler sig anderledes end forventet. Går det bedre end planlagt, bør du sætte det forventede overskud op. Går det dårligere, kan du sætte det ned.
Efter årets afslutning laver du virksomhedens endelige skatteregnskab og oplyser det faktiske over- eller underskud på dit oplysningsskema. Herefter viser årsopgørelsen, om du har betalt for meget eller for lidt i skat i løbet af året.
Virksomhedsordningen
Hvis virksomheden giver overskud, og du ikke har brug for at hæve det hele til privatforbrug, kan virksomhedsordningen være relevant.
Ordningen kaldes nogle gange virksomhedsskatteordningen og forkortes ofte VSO, men det officielle navn er virksomhedsordningen.
Virksomhedsordningen giver blandt andet mulighed for at lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden mod betaling af en foreløbig skat på 22 %.
Når det opsparede overskud senere bliver hævet, bliver det som udgangspunkt beskattet som personlig indkomst. Den virksomhedsskat, der allerede er betalt, bliver modregnet i den personlige skat.
Ordningen kan derfor blandt andet bruges til at spare op i virksomheden i gode år og hæve det opsparede overskud i år, hvor indkomsten er lavere. Den kan også have betydning for den skattemæssige behandling af virksomhedens renteudgifter.
Virksomhedsordningen er ikke kun relevant for virksomheder med meget store overskud, men den kræver mere regnskabsmæssigt arbejde end de almindelige skatteregler.
Den private økonomi og virksomhedens økonomi skal holdes skarpt adskilt fra begyndelsen af indkomståret, og der gælder særlige regler for blandt andet hævninger, indskud, renter og opsparet overskud. Vi anbefaler derfor på det kraftigste at du får hjælp fra en revisor.
Skat i et selskab
Hvis du har et selskab – i de flestes tilfælde vil det være et anpartsselskab – er selskabet en selvstændig juridisk enhed og en selvstændig skatteyder.
Selskabet betaler som udgangspunkt 22 % i selskabsskat af det skattepligtige overskud, der er tilbage, efter at løn og andre fradragsberettigede udgifter er trukket fra.
Hvis du som ejer er ansat i dit eget selskab og får løn, bliver du beskattet af lønnen på samme måde som andre lønmodtagere. Selskabet skal indeholde og indberette arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.
Ejeren kan også få udbetalt udbytte, hvis selskabet har mulighed for det, og reglerne bliver fulgt. Udbytte er ikke en fradragsberettiget udgift for selskabet, men bliver udbetalt af et overskud, som selskabet allerede har betalt selskabsskat af. Ejeren beskattes derefter af udbyttet som aktieindkomst.
Hobbyvirksomhed?
Denne artikel skal egentlig ikke handle om hobbyvirksomheder, men det er et spørgsmål, vi ofte møder.
Hvis en aktivitet skattemæssigt bliver betragtet som en hobbyvirksomhed – også kaldet en ikke-erhvervsmæssig virksomhed – skal man stadig betale skat af et eventuelt overskud.
Man kan ikke selv vælge, om aktiviteten skal behandles som en erhvervsmæssig virksomhed eller som en hobbyvirksomhed, alt efter hvad der skattemæssigt er mest attraktivt.
Det bliver afgjort ud fra en samlet vurdering. Der bliver blandt andet set på, om virksomheden drives med udsigt til at blive rentabel, om den har et vist omfang, om driften er seriøs og sædvanlig for branchen, og om formålet er at opnå et overskud.
Overskuddet fra en hobbyvirksomhed er skattepligtigt, men der betales som udgangspunkt ikke arbejdsmarkedsbidrag af det.
De udgifter, der direkte vedrører hobbyaktiviteten, kan trækkes fra i aktivitetens indtægter. Udgifterne kan dog ikke trækkes fra med mere end indtægterne. En hobbyvirksomhed kan derfor ikke skabe et skattemæssigt underskud, som trækkes fra i løn eller anden indkomst.
En virksomhed kan godt have underskud i en opstartsperiode og stadig blive betragtet som erhvervsmæssig. Det afgørende er blandt andet, om der er en realistisk udsigt til, at virksomheden bliver rentabel over en længere periode.
Underskud
Vi er ofte nødt til at investere penge for at kunne tjene penge.
Hvis du skal sælge bananer, er du nødt til at købe nogle bananer og måske en bananvogn, før du kan få de første penge ind. Derfor er der mange virksomheder, som har underskud det første år.
Det er dog ikke alle udgifter i forbindelse med opstarten, der nødvendigvis kan trækkes fra med det samme.
Bananerne vil som udgangspunkt være et varekøb, mens en dyr bananvogn kan være et driftsmiddel, som skal trækkes fra gennem skattemæssige afskrivninger over flere år. Egentlige etableringsudgifter kan desuden være uden skattemæssigt fradrag.
Også senere i forløbet kan vi have både gode og dårlige år.
I et selskab, hvor ejeren får løn, som om ejeren var en almindelig ansat, kan der godt være et lille overskud tilbage på bundlinjen – eller et underskud. Et anpartsselskab kan derfor have overskud nogle år og underskud andre år.
Den skattemæssige behandling af underskud er forskellig i en personligt ejet virksomhed og i et selskab.
Hvis en personligt ejet virksomhed skattemæssigt bliver anset for erhvervsmæssig, kan underskuddet få betydning for ejerens personlige skatteberegning efter reglerne om fradrag og fremførsel af underskud.
Det er dog ikke nok blot at registrere en virksomhed og kalde den erhvervsmæssig. Virksomheden skal også opfylde de skattemæssige betingelser. Driver man en hobbyvirksomhed eller en anden ikke-erhvervsmæssig aktivitet, kan underskuddet som udgangspunkt ikke trækkes fra i anden indkomst.
Hvis et selskab har underskud, tilhører underskuddet selskabet. Ejeren kan ikke trække selskabets underskud fra i sin personlige løn eller øvrige indkomst.
Selskabet kan som udgangspunkt fremføre underskuddet og modregne det i senere års skattepligtige overskud. Underskuddet får derfor først en reel skattemæssig værdi, når selskabet senere tjener penge, som det kan modregnes i.
Så hvis vi lige skal summere op
Personligt ejede virksomheder: Ejeren beskattes som udgangspunkt personligt af virksomhedens skattemæssige overskud – også selv om hele overskuddet ikke bliver hævet til privatforbrug. Det forventede resultat skal fremgå af forskudsopgørelsen, og det endelige resultat skal oplyses på oplysningsskemaet.
Virksomhedsordningen kan give mulighed for at lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden mod betaling af en foreløbig skat på 22 %. Når det opsparede overskud senere hæves, sker der en endelig personlig beskatning med fradrag for den virksomhedsskat, der allerede er betalt. Du skal rådføre dig med din revisor, hvis du overvejer at bruge virksomhedsordningen.
Selskaber: Selskabet betaler som udgangspunkt 22 % i selskabsskat af sit skattepligtige overskud. Ejeren beskattes særskilt af den løn eller det udbytte, som ejeren modtager fra selskabet.
Bemærk: Artiklen er skrevet som generel information og kan ikke erstatte rådgivning, der tager udgangspunkt i din virksomheds konkrete forhold. Regler kan ændre sig, og vi anbefaler derfor, at du rådfører dig med din revisor eller en anden relevant rådgiver.