Der kan være alle mulige grunde til at starte en virksomhed. Det kan være, vi starter virksomhed for at få en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det kan være, vi starter virksomhed, fordi vi gerne vil knokle og tjene kassen i løbet af ingen tid. Eller måske starter vi virksomhed, fordi vi gerne vil samarbejde med andre om nogle bestemte ting.
Vores grunde til at starte virksomheden har betydning for, hvilken form den skal have. Der er flere muligheder, når man starter virksomhed i Danmark.
Vi kan starte en personligt ejet virksomhed:
- PMV – personligt ejet mindre virksomhed
- EMV – enkeltmandsvirksomhed
Vi kan starte et interessentskab sammen med andre:
- I/S – interessentskab
Eller vi kan stifte et selskab:
- ApS – anpartsselskab
- A/S – aktieselskab.
Herudover kan der være tale om fonde, erhvervsdrivende foreninger mv., men så er det som regel, fordi virksomheden har et helt særligt formål.
Der er forskellige regler for de forskellige typer virksomhed.
Når vi taler om PMV og enkeltmandsvirksomheder, er der ikke noget krav om indskud, og virksomhedens regnskab skal ikke offentliggøres. Virksomheden skal heller ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen eller have sit regnskab revideret. Ejeren skal betale personlig skat af virksomhedens overskud.
Et I/S har heller ikke noget kapitalkrav, men reglerne afhænger blandt andet af, hvem der ejer det. Hvis mindst én af interessenterne er en fysisk person, skal I/S’et som udgangspunkt ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Hvis alle interessenter er selskaber, gælder der andre krav til blandt andet registrering og årsrapport.
Når vi taler om selskaber, er der krav om et indskud. For et anpartsselskab er kravet minimum 20.000 kr., mens et aktieselskab kræver en selskabskapital på mindst 400.000 kr.
Til gengæld hæfter ejerne som udgangspunkt kun med den kapital, de har indskudt. Selskabets årsrapport skal offentliggøres, og hele proceduren er derfor tungere. Nogle selskaber skal have årsregnskabet revideret, mens mindre selskaber under bestemte betingelser kan fravælge revision.
Ud over at ejeren betaler almindelig personskat af sin løn – hvis ejeren får løn fra sit selskab – skal selskabet betale 22 % i selskabsskat af sit skattepligtige overskud.
Hvilken virksomhedstype du skal vælge, afhænger blandt andet af dine ønsker og visioner for virksomheden. Hvad vil du med den?
Hvis der skal være flere ejere, og ejerkredsen skal kunne skifte, kan et ApS være en relevant løsning. Hvis det er vigtigt for dig, at virksomhedens økonomi er adskilt fra din private økonomi, er et ApS også relevant. Men i rigtig mange tilfælde kan man starte med en enkeltmandsvirksomhed.
Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
En personligt ejet mindre virksomhed er beregnet til mindre aktiviteter, hvor du forventer en momspligtig omsætning på under 50.000 kr. pr. kalenderår.
En PMV har én ejer, og ejeren hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld og forpligtelser. Der er ikke noget kapitalkrav, og virksomhedens resultat bliver beskattet hos ejeren.
En PMV har et CVR-nummer, men skal ikke momsregistreres. Den kan godt købe og sælge varer inden for EU, men der gælder særlige momsgrænser og regler. Virksomheden kan ikke importere varer fra eller eksportere varer til lande uden for EU. CVR-nummeret skal fornys hvert tredje år.
Hvis du kan se, at den momspligtige omsætning bliver over 50.000 kr. i løbet af et kalenderår, skal virksomheden ændres til en enkeltmandsvirksomhed og registreres for moms.
Enkeltmandsvirksomhed (EMV)
En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed, som kun har én ejer. Virksomheden får et CVR-nummer, når den registreres for mindst én pligt, for eksempel moms, lønsumsafgift, import, eksport eller som arbejdsgiver.
Enkeltmandsvirksomheden er på alle måder økonomisk forbundet med sin ejer. Det betyder, at virksomhedens aktiver tilhører ejeren. Det betyder også, at ejeren hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld og forpligtelser. Eventuelle krav mod virksomheden er altså også krav mod ejeren – der er ingen økonomisk adskillelse mellem virksomheden og ejeren.
En enkeltmandsvirksomhed er en af de administrativt letteste virksomhedsformer. Virksomheden har ikke sin egen skatteansættelse adskilt fra ejeren og skal ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Der skal dog bogføres, udarbejdes et skatteregnskab og oplyses et resultat på ejerens oplysningsskema.
Personligt ejede virksomheder kan godt have ansatte. Det kan altså stadig være en enkeltmandsvirksomhed, selvom firmaet bliver større.
Fra 2026 skal visse personligt ejede virksomheder bogføre digitalt. Det gælder som udgangspunkt, hvis virksomhedens nettoomsætning har været over 300.000 kr. i hvert af de to foregående indkomstår. Nystartede virksomheder bliver først omfattet, når de reelt har overskredet grænsen i to indkomstår i træk.
Interessentskab (I/S)
Et interessentskab har to eller flere ejere. Ejerne – som kaldes interessenter – kan både være fysiske personer og virksomheder, for eksempel anparts- og aktieselskaber.
I et interessentskab hæfter interessenterne personligt, ubegrænset og solidarisk for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser over for andre. Den solidariske hæftelse betyder, at en kreditor som udgangspunkt kan kræve hele sin betaling hos én af interessenterne, som derefter selv må gøre sit krav gældende over for de øvrige.
Hvis to eller flere personer slår sig sammen om at drive virksomhed, kan de vælge at danne et interessentskab.
Der findes ikke en samlet lov, der regulerer alle de indbyrdes forhold mellem interessenterne. Det er derfor vigtigt, at der inden start udarbejdes en interessentkontrakt.
Her bør man blandt andet fastslå, hvor stor en del af virksomheden hver interessent ejer, hvor meget hver skal yde i timer og penge, og hvordan overskud og underskud skal fordeles. Også spørgsmål om, hvordan interessenterne er stillet i tilfælde af sygdom og graviditet, eller hvis en interessent ønsker at træde ud af virksomheden, bør med i kontrakten.
Hvis mindst én af interessenterne er en fysisk person, er der som udgangspunkt ikke pligt til at indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Virksomheden skal dog bogføre, udarbejde et skatteregnskab, og de fysiske personer beskattes af deres andel af resultatet.
Hvis alle interessenter er selskaber, gælder der andre regler. I så fald skal I/S’et registreres og som udgangspunkt indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Anpartsselskab (ApS)
Et anpartsselskab har en eller flere ejere, og du kan derfor bruge virksomhedsformen, både hvis du skal eje din virksomhed alene, og hvis du skal eje den sammen med andre.
Et anpartsselskab er ikke identisk med sine ejere, men er en selvstændig juridisk person. Selskabets økonomi og skatteforhold er derfor adskilt fra ejernes.
Der er særlige krav til selskabets årsrapport. Den skal indsendes til Erhvervsstyrelsen og bliver offentliggjort på datacvr.virk.dk, hvor andre kan hente den og læse om virksomhedens økonomi.
Ejerne af et anpartsselskab hæfter som udgangspunkt ikke personligt for, at selskabet opfylder sine forpligtelser over for andre, men kun med den selskabskapital, de har indskudt. Beløbet er mindst 20.000 kr.
Den begrænsede hæftelse gælder dog ikke nødvendigvis, hvis ejeren eksempelvis har kautioneret personligt for et lån. Ledelsen kan også i særlige tilfælde pådrage sig et personligt ansvar.
Da anpartsselskabet er en selvstændig juridisk person, kan ejerne ikke frit hæve penge fra virksomheden. Betalinger til ejeren skal have et lovligt og dokumenteret grundlag. Det kan blandt andet være løn, udbytte, tilbagebetaling af udlæg eller andre betalinger, som ejeren har et reelt krav på.
Selskabets regnskabsår skal fastlægges i forbindelse med oprettelsen. Hvis selskabets første årsrapport ikke skal revideres, og selskabet opfylder betingelserne for at fravælge revision, skal beslutningen også træffes ved oprettelsen.
Et selskab kan senere ændre regnskabsår eller ændre beslutningen om revision, men det kræver, at reglerne og de formelle procedurer bliver fulgt. Det er derfor en god idé at tage stilling til begge dele allerede ved stiftelsen.
Kan virksomhedsformen ændres senere?
Det er ofte hurtigere, billigere og lettere at starte en enkeltmandsvirksomhed end at stifte et selskab. Men det betyder ikke nødvendigvis, at en enkeltmandsvirksomhed er det rigtige valg i alle tilfælde.
En enkeltmandsvirksomhed kan senere omdannes til et selskab, hvis det bliver relevant. Ved en omdannelse oprettes der dog et nyt selskab med sit eget CVR-nummer, og virksomhedens aktiver og forpligtelser skal overføres til selskabet. Omdannelsen kan have skattemæssige konsekvenser og kan under visse betingelser gennemføres efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.
Mange virksomheder lever godt – også med adskillige ansatte – i mange år som enkeltmandsvirksomheder. Her har man blandt andet den fordel, at virksomhedens regnskab ikke bliver offentliggjort. Til gengæld skal man være opmærksom på den personlige og ubegrænsede hæftelse.
Du kan selv oprette en enkeltmandsvirksomhed på Virk.dk. Du logger ind med MitID og udfylder oplysninger om blandt andet virksomheden og de pligter, den skal registreres for: Start virksomhed
Siden har mere information om det at starte virksomhed, blandt andet et link til Virksomhedsguidens guide til valg af virksomhedsform.
Bemærk: Artiklen er skrevet som generel information og kan ikke erstatte rådgivning, der tager udgangspunkt i din virksomheds konkrete forhold. Regler kan ændre sig, og vi anbefaler derfor, at du rådfører dig med din revisor eller en anden relevant rådgiver.