Rigtig mange selvstændige har et kontor derhjemme ud over, hvad virksomheden har af lokaler “ude i byen.” Eller måske har virksomheden slet ikke lokaler ude i byen, måske ligger virksomheden på hjemadressen.
Visse af os arbejder i perioder i døgndrift, og derfor kan det være nærliggende at mene, at stort set alle vores udgifter burde kunne trækkes fra. Herunder også kontoret derhjemme. Det er imidlertid ikke den logik, SKAT benytter sig af.
Hjemmekontoret er et af de fradrag, adskillige virksomhedsejere har forsøgt sig med og ikke fået godkendt. Så vi kan konstatere, at der er mulighed for at få fradrag for et arbejdsværelse hvis
- der er en erhvervsmæssig begrundelse for arbejdsværelset
- rummet ikke anvendes til andre formål end de erhvervsmæssige.
Erhvervsmæssig begrundelse:
En erhvervsmæssig begrundelse kan for eksempel være, at virksomheden har adresse hos ejeren og ikke har andre lokaler ude i byen. Eller at omfanget og karakteren af arbejdet kræver, at der er et arbejdsværelse hjemme, også selvom der måske er et erhvervslejemål, hvor andre dele af virksomhedens opgaver bliver løst.
Ikke andre formål:
Rummet må ikke bruges til andet end erhverv. Det er jo lettest at bevise/sandsynliggøre, hvis der er tale om, at en del af boligen er inddraget til lager med lagerreoler og direkte adgang til gaden. Eller hvis der er tale om en særlig indretning til klinik, værksted eller laboratorium.
Hvis der er tale om et værelse som bruges til virksomhedens kontor, hvis man f.eks. er oversætter eller IT-mand og ikke har brug for meget andet end sin PC, er det vanskeligere at bevise at værelset kun bruges til virksomhed, men ikke umuligt. Vurderingen baseres på en række faktorer:
A: I hvor høj grad erhvervsdelen er adskilt fra privaten. Det er bedre at lokalet har egen indgang, end at det ligger midt i boligen og glem alt om at få fradrag fra husleje, hvis virksomheden drives fra endevæggen i soveværelset. Uanset hvor meget din partner brokker sig over, det stigende antal kvadratmetre, du breder dig over.
B: Den erhvervsmæssige indretning: Et fuldt udstyret kontor med fotokopimaskine og knager til kundernes tøj er mere overbevisende end et rum, som virksomheden er flyttet ind i og der også står private ting. Det må der nemlig ikke! Ingen private ting i lokalet: Ingen privat tøj i klædeskabet, ingen kriminalromaner på bogreolen, ingen kasser med privat husgeråd som der “lige er plads til”, ingen madras der “lige kan stå bag døren”. Ingen private ting. Ingen.
C: Boligens størrelse og indretning i forhold til antal af medlemmer i husstanden. Hvis der er trukket et kontor fra, men det så viser sig, at husets eneste computer befinder sig på kontoret, kan fradraget blive underkendt alene fordi SKAT ikke tror på, at husets tre teenagere aldrig nogensinde skal printe en skoleopgave ud eller tjekke Facebook. Når den erhvervsmæssige del af boligen fraregnes, skal der altså stadig være tale om en almindelig brugbar, ikke amputeret bolig under hensyntagen til familiens størrelse og sammensætning.
D: Brugsgraden af arbejdsværelset. Jo mere arbejdsværelset bruges, f.eks. med en omfangsrig fast telefontid/hotline/faste opgaver, jo mere sandsynligt er det, at rummet ikke bruges privat også. Et lille pyntekontor til lejlighedsvise kundebesøg er ikke nok til at få fradrag. Der skal arbejdes i arbejdsrummet – og gerne meget.
Eller kort sagt: Jo mere ubeboeligt rummet er, jo bedre.
Fradragets størrelse
Hvis du er nået frem til, at dine erhvervslokaler hjemme er fradragsberettigede, skal fradraget beregnes.
Der skal beregnes en forholdsmæssig del af udgifterne. Er der tale om en bolig på 150 m2, hvor den erhvervsmæssige del udgør 30 m2, svarer det til en del på 20 %. Derfor må 20 % af udgifterne trækkes fra: Leje, forbrugsafgifter og vedligeholdelse. Er der tale om en ejerbolig kan man ikke fratrække en “husleje,” men derimod en andel af udgifterne ved ejendommen.
I eksemplet ovenfor vil der være tale om: 20 % af ejendomsskatten, evt. grundejerforening og den slags. Ud over de omkostninger som vedrører lokalet direkte (maling, el-arbejde m.v. i lokalet).
Du kan ikke trække en andel af renteudgifterne fra i virksomhedens udgifter, for du får i forvejen fradrag for renteudgifterne i den skattepligtige indkomst. Man kan heller ikke trække en andel af afdrag på realkreditlån fra, for afdrag er jo ikke en udgift – det er en opsparing.
Derimod kan du få et nedslag i ejendomsværdiskatten. Det er ikke noget, som foregår via virksomhedens regnskab, du (eller din revisor) skal selv huske at skrive det på den personlige selvangivelse.
Nogle gør det, at de beregner en “husleje” som de trækker fra. Det kan man for så vidt godt, men samtidig skal man huske at betale skat af huslejen som om det var en privat indtægt – og så er man jo lige vidt. Det giver kun ekstra arbejde.
Får du alle dine fradrag med? Køb “Skat og moms – får du dine fradag” her