Hobbyvirksomhed

Måske er du havnet her, fordi du overvejer at starte en hobbyvirksomhed og gerne vil vide noget om, hvordan du gør. Eller måske er du her, fordi SKAT er ved at undersøge, om din virksomhed er erhvervsmæssig eller en hobbyvirksomhed.

Så her får du lidt om at starte hobbyvirksomhed og reglerne for erhvervsvirksomhed kontra hobbyvirksomhed.

Start en hobbyvirksomhed

En hobbyvirksomhed er en (lille) forretning, som starter af personlige årsager. Ofte er det en hobby, som udvikler sig, og pludselig ser det ud til, at man kan få dække nogle af sine – måske ikke ubetydelige – omkostninger ved hobbyen ved at sælge et produkt eller en ydelse.

Du kan læse om økonomien i hobbyvirksomheder længere nede. Det er ikke svært at styre og er ingen hindring for at gå i gang. Der skal ikke sendes nogen registreringsblanketter ind til SKAT eller Erhvervs- og selskabsstyrelsen. At starte en hobbyvirksomhed er altså bare:

1. Beslut dig for, at nu skal det være
2. Sælg noget
3. Gem kvitteringer både på det, du har solgt, og det, du har købt, til din hobbyvirksomhed
4. Regn dit overskud ud, og betal skat af det ved at skrive overskuddet ind på selvangivelsen i punkt 20
5. Have fun!

Økonomien i hobbyvirksomheder

Regnskab og økonomi i en hobbyvirksomhed er enkel, sammenlignet med en erhvervsdrivende virksomhed.

1. Normalt skal der ikke opkræves moms, heller ikke selvom omsætningen er over 50.000 kr. Så længe der ikke er tale om økonomisk virksomhed men en hobbyvirksomhed, som primært er drevet af lysten frem for at tjene penge, er der ingen moms involveret. Heller ingen momsfradrag! Alle virksomheder – uanset formålet med at etablere virksomheden – kan dog undlade at blive momsregistreret så længe omsætningen er under 50.000 kr. årligt (altså inden for 12 på hinanden følgende måneder).
2. Det skattemæssige regnskab er enkelt: Indtægterne minus de udgifter, som er direkte relateret til indtjeningen = overskuddet. Samlet set betyder det lidt færre fradrag end for erhvervsdrivende virksomheder, men det modsvares så af færre krav jf. punkt 3. Eksempel: En fotograf kan fratrække de materialer, han eller hun har brugt i forbindelse med salg af sine produkter. Fotopapir, fremkaldelse, printerpatroner, frimærker mv. Men ikke kameraet, som kan – og formodentlig bliver – anvendt privat også. Hvis billederne er taget “on location”, vil også befordringsudgifterne kunne fratrækkes i indtægten. Den skat, der skal betales er altså indtægten minus de udgifter, som kan henføres til netop denne ordre.
3. Der er intet krav om bogføring i henhold til bogføringsloven og der skal ikke aflægges årsrapport.
4. Årets overskud skal oplyses på selvangivelsen i rubrik 20. Man betaler ikke AM-bidrag af indtægten i sin hobbyvirksomhed, kun skat.
5. Hvis der er underskud i hobbyvirksomheden, skal intet oplyses på selvangivelsen, og man får ikke fradrag i sin øvrige indkomst.
6. Virksomhedsskatteordningen kan ikke anvendes i forbindelse med hobbyvirksomheder. Dermed kan man ikke få det mere fordelagtige skattemæssige fradrag for renter (hvilket især hobbylandbrugerne kunne have glæde af) eller opspare overskud med 25 % aconto skat.

Det praktiske:

Du skal sørge for, at dokumentationen er i orden. Det vil sige: Gem alle kvitteringer – både en kopi af de kvitteringer, du har skrevet til dine kunder og de regninger/boner/fakturaer, du har betalt. Sørg for at holde det samlet i et ringbind eller et charteque, sådan at du kan lave regnskab mindst en gang om året (når selvangivelsen kommer).

Hvis din hobbyvirksomhed har et vist omfang, og der begynder at være mange bilag (måske mere end 10-15 stk. pr. måned), vil det være en fordel for dig at bogføre det i et rigtigt økonomisystem. De fås i prisklassen 0-3.000 kr. (eller mere), alt efter hvad du har brug for. At lære at bogføre er ikke en dårlig ting – hvis du kan bogføre dine egne bilag, vil du være rigtig godt hjulpet, hvis din hobbyvirksomhed udvikler sig til at blive stor og måske helt eller delvist kan erstatte andet erhvervsarbejde.

Øv dig med en hobbyvirksomhed

Går du med en drøm om at starte egen virksomhed men uden at have den helt rigtige plan, så start med en hobbyvirksomhed.

Når du har en hobbyvirksomhed lærer du mange ting, som du kan bruge når og hvis du starter som selvstændigt erhvervsdrivende men på en mere rolig måde, end hvis du både skal lære alt det nye og samtidig tjene til dagen og vejen i den helt nye virksomhed.

Brug din hobbyvirksomhed til at øve dig i

• at lave budgetter, beregne dækningsbidrag og kalkulere priser
• bogføring og regnskab (altså: Gør det ordentligt fra starten!)
• købe billigt ind, forhandle med leverandører
• skabe hjemmesider, lave reklame
• opbygge netværk

Der er gratis iværksættermøder i alle dele af landet. Er du fra Hovedstadsområdet, kan du tjekke Regnskabsskolens gratis informationsmøder for nye iværksættere ud og tilmelde dig her – alle er velkomne. Du kan også tjekke StartVækst, de har mange gode tilbud (find din region i øverste, højre hjørne). Gå til mange møder, skaf megen baggrundsinformation, tænk som en virksomhedsleder – så bliver du det også hurtigere. Besøg også iværksætterforummet “Amino“, hvor iværksættere diskuterer alt mellem himmel og jord. Og se, hvad andre iværksættere spørger om her på bloggen, hvor der er masser af spørgsmål i iværksætterbrevkassen og helt sikkert også noget, du kan blive inspireret af.

Når SKAT dømmer “hobbyvirksomhed”

Nogle selvstændige opfatter sig selv som erhvervsdrivende, mens SKAT mener, at der er tale om en hobbyvirksomhed. I mange tilfælde betyder det meget økonomisk, især fordi man ikke kan trække et underskud af en hobbyvirksomhed fra i anden personlig indkomst (f.eks. løn eller anden A-indkomst), men det kan man, hvis der er tale om en selvstændig virksomhed.

Når SKAT skal afgøre, om der er tale om en person er selvstændigt erhvervsdrivende eller om vedkommende driver en hobbyvirksomhed, er der to kriterier, som man ser på: For det første om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt (og professionelt) og for det andet om virksomheden giver økonomisk overskud eller har udsigt til at gøre det inden for en rimelig tidsramme.

Hvis en virksomhed år efter år giver underskud, er det jo fornuftigt, at SKAT spørger til fremtiden og tjekker, om der faktisk er udsigt til, at der er noget fornuftig forretning at komme efter. For det underskud, man laver som selvstændigt erhvervsdrivende, giver skatterabat, og det skal vi andre så betale. Det er faktisk en rigtig god iværksætterhjælp – og det er da heller ikke sådan, at SKAT kommer og tjekker alle, så snart man har et underskud. Mange virksomheder har et underskud i etableringsfasen, det første år eller måske oven i købet det andet også.  Men kører du med en virksomhed, som giver underskud for tredje år i træk eller mere, er det sandsynligt, at du meget snart vil få et brev fra SKAT, som gerne vil høre lidt om dine planer.

De to kriterier (intensivitet og udsigt til overskud) bliver vurderet efter en helhedsbetragtningen af virksomheden. I den helhedsbetragtning indgår en lang række elementer, og ejeren kan for eksempel blive bedt om at forklare om virksomhedens budgetter, planer, driftsform osv., så SKAT kan undersøge (de følgende punkter er fra SKATs hjemmeside, hvor du også kan læse eksempler på afgørelser både den ene og anden vej):

• om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud

• om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud

• om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.

• om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

• om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv

• om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden

• om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug

• om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse

• om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

• om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv

• om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet

Punktet, der handler om at “anvende virksomhedens aktiver til privat brug” handler om, at man ikke kan drive f.eks. en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed med alle de skattefradrag, det medfører og f.eks. leje sin båd eller sit sommerhus ud på den måde, hvis man også bruger det privat.

Hvis du har fået brev fra SKAT

Hvis du har fået brev fra SKAT, hvor de ønsker svar på spørgsmål i stil med de ovenstående punkter, fordi de er ved at vurdere, om din virksomhed er erhvervsmæssig, skal du sætte tid af til at dokumentere, at du arbejder seriøst med din virksomhed, hvis du da ellers er uenig med SKAT. Det kan jo også være, at du er enig, og så får ændret status. Måske skal du have hjælp fra en regnskabskyndig til at vurdere konsekvenserne, som ofte strækker sig flere år tilbage. Er du i tvivl, så skriv og spørg os på post@ri.dk