Skattepligt vedr. donationer og gavebidrag ifm. valgkampagne

Landsskatteretten har netop taget stilling til spørgsmålet ”donationer og sponsorater til folketingskandidater”. Spørgsmålet gik på, om donationer, sponsorater og gavebidrag, der i en periode blev udbetalt til folketingskandidaten, kunne anses for at have været udbetalt til den lokalforening, politikeren er tilknyttet.

Sagen kort

Donationer og gavebidrag blev oprindeligt udbetalt til lokalforeningen. Politikeren afholdt tilsvarende udgifter til sin kampagne, og lokalforeningen dækkede herefter politikerens udgifter mod udlæg.

Lokalforeningens kasserer var eneste person, som havde fuldmagt til lokalforeningens konto, og da kassereren afgik ved døden, inden valget blev udskrevet, var der ingen andre, der havde adgang til lokalforeningens konto.

Politikeren aftalte med sponsorer m.v., at sponsorbidragene i stedet skulle udbetales til politikerens private konto, og ikke lokalforeningens konto, indtil lokalforeningen kunne få tilknyttet en ny fuldmægtig til lokalforeningens konto.

Politikeren var af den opfattelse, at der var tale om særlige omstændigheder, og at sponsoraterne/donationerne kunne anses for udbetalt til lokalforeningen - og således være uden skattemæssige konsekvenser for politikeren.

Afgørelsen

SKAT og Landsskatteretten var ikke enige heri og udtalte, at privat ydet støtte til en politiker uden for partierne eller til en bestemt politiker inden for et parti, er personlig indkomst for politikeren og skal beskattes som personlig indkomst.

SKAT og Landsskatteretten mente ikke, at dødsfaldet kunne anses for særlige omstændighederne, således at sponsorater/donationer, som skulle have været udbetalt til lokalforeningen, kunne udbetales direkte til en politiker, uden at dette ville få skattemæssige konsekvenser for politikeren.

Indberetning

Er I en fond eller forening, og foretager I en uddeling direkte til en politiker, vil uddelingen være indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 7 B. Uddelinger til en lokalafdeling skal ikke indberettes.


Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om den skattemæssige behandling af donationer og sponsorater, er du altid velkommen til at kontakte: