Medlemsgoder 2024

Forord

Denne pjece er udarbejdet for at belyse de skattemæssige forhold omkring udbetalinger i kontanter og naturalier fra fagforbund og fagforeninger til medlemmer samt til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og ulønnede medhjælpere i foreninger.

Vi kan i øvrigt henvise til vores pjecer ”Personalegoder” og ”Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse” vedrørende ansatte og lønnede bestyrelsesmedlemmer.

Indholdsfortegnelse

 

Indledning

Beskatningen af uddelinger til medlemmer m.fl. foretages som udgangspunkt med hjemmel i ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4-5. Goderne værdiansættes som hovedregel til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel. Hvordan markedsværdien opgøres, afhænger af, om godet har karakter af et sparet privatforbrug eller karakter af overdragelse af goder til eje eller til lån.

Når godet bliver overdraget til eje, skal godet medregnes ved skatteansættelsen med et beløb, der svarer til, hvad den ansatte på overdragelsestidspunktet kan købe godet for på det frie marked. Har medlemmet lånt godet, bliver værdien opgjort til, hvad det vil koste at leje godet på det frie marked i låneperioden.

Hvis godet har karakter af et sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi det beløb, medlemmet sparer ved ikke selv at afholde udgiften. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport, rejser og lignende i modsætning til forbrug i erhvervssfæren. Mens værdiansættelsen af aktiver, der overdrages til eje eller lån, foretages med udgangspunkt i adgangen til at råde over aktivet, bliver værdiansættelsen af sparet privatforbrug foretaget med udgangspunkt i det faktiske forbrug.

Administrative bøder

Hvorvidt en arbejdsgiver kan ifalde bødestraf ved manglende overholdelse af indberetningsforpligtelserne, afhænger af de konkrete forhold og omstændigheder. Fejl og undladelser m.v. kan typisk inddeles i tre typer af uagtsomhed, henholdsvis simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed og forsæt. Simpel uagtsomhed straffes ikke.

Ved overtrædelse af indberetningspligten, hvor myndighederne anser overtrædelsen for at være begået ved minimum grov uagtsomhed, kan overtrædelsen medføre bødestraf.

Reglerne om indberetningspligt omfatter blandt andet manglende indberetning i forhold til lønudbetalinger og personalegoder samt manglende indberetning af B-indkomst ved honorarudbetalinger.

Fx vil en manglende indberetning af et personalegode som udgangspunkt blive anset som værende en overtrædelse, der medfører bødestraf, uanset om den manglende indberetning skyldes en forglemmelse fra den indberetningspligtiges side eller ej.

Bødeniveauet er standardiseret og fastsættes som udgangspunkt ud fra antallet af medarbejdere i virksomheden (pr. CVR-nummer):

  • 1-4 ansatte: Bøde på 5.000 kr.
  • 5-19 ansatte: Bøde på 10.000 kr.
  • 20-49 ansatte: Bøde på 20.000 kr.
  • 50-99 ansatte: Bøde på 40.000 kr.
  • 100 + ansatte: Bøde på 80.000 kr.

Ovennævnte satser er pr. overtrædelse.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen kan anvende de anførte bødesatser ved gentagne overtrædelser, samt hvis indberetningsreglerne synes bevidst overtrådt.

Behandling for misbrug

Fagforeninger kan yde hjælp til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler samt rygeafvænning til deres medlemmer uden skattemæssige konsekvenser for disse.

Der skelnes ikke mellem kontingentbetalende og ikke-kontingentbetalende medlemmer. En behandlingsordning, der tilbydes medlemmerne, skal tilbydes alle medlemmer.

Hvis fagforeningens tilbud består i en forsikringsordning, vil præmieindbetaling for det pågældende medlem også være uden skattemæssige konsekvenser for medlemmet. Det er dog et krav, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medlemmet har behov for behandling. Det er ikke en betingelse for skattefrihed, at den praktiserende læge har henvist til en bestemt behandling.

Ovenstående gør sig ligeledes gældende for ulønnede bestyrelsesmedlemmer og ulønnede medhjælpere, der som led i en aftale om personligt arbejde får hjælp til behandling for misbrug.

Begravelseshjælp

Skattestyrelsen har udtalt, at begravelseshjælp udbetalt fra en begravelseskasse − ikke er skattepligtig for modtageren.

Der er således hverken skattepligt for modtageren eller indberetningspligt af sådanne udbetalinger fra begravelseskasser.

Erstatninger

Ved udbetalinger af erstatninger er udgangspunktet, at erstatningerne skal behandles på samme måde, som den indtægt, erstatningen træder i stedet for. Dette betyder fx, at en erstatning for manglende løn vil skulle beskattes som personlig indkomst.

Erstatning for fx tort, svie og smerte, herunder legemsbeskadigelse vil normalt ikke være skattepligtigt for modtageren.

Vi anbefaler generelt, at spørgsmålet om eventuel beskatning og indberetningspligt undersøges forud for enhver udbetaling af en erstatning. Erfaringsmæssigt kan der generelt ikke gives klare og entydige guidelines på spørgsmål om erstatninger, da de faktuelle forhold varierer fra sag til sag.

Fratrædelsesgodtgørelse/-gaver

Udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse til valgte ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller medhjælpere af bestyrelsen omfattes efter praksis ikke af den lempeligere beskatning i ligningslovens § 7U.

Da der ikke foreligger et ansættelsesforhold, vil en fratrædelsesgodtgørelse være skattepligtig for modtageren og godtgørelsen skal indberettes som B-indkomst med AM-bidragspligt i felt 36.

 Fri bolig – sommerbolig

”Sommerbolig” dækker over alle boliger, der har karakter af fritidsboliger, fx. sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lign.

De almindelige regler for beskatning af personalegoder finder ikke anvendelse for faglige sammenslutninger, der stiller goder til rådighed for deres medlemmer. Dermed skal medlemmet som udgangspunkt beskattes af et beløb, svarende til det sparede privatforbrug for den faktiske benyttelse af sommerboligen.

Betaler et medlem fuld markedspris for benyttelse af foreningens sommerbolig, vil der ikke foreligge noget sparet privatforbrug, og dermed heller intet skattepligtigt gode.

Betaler medlemmet en pris i brugsåret for benyttelse af sommerboligen, der ligger under markedsprisen, udgør den skattepligtige værdi forskellen mellem den betalte pris og markedsværdien.

Hvis en arbejdsgiver har væsentlig økonomisk indflydelse på en forening, der udlejer sommerhuse, kan det komme på tale at anvende procentreglerne i ligningslovens § 16, stk. 5. Efter omstændighederne kan skattemyndighederne efter gældende praksis betragte foreningen som ”transparant” og en omgåelse for, at medlemmerne kan undgå at skulle beskattes efter procentreglerne.

Indberetnings- og oplysningspligt

Foreligger der et skattepligtigt gode for medlemmet, er værdien B-indkomst, og som medlemmet selv skal oplyse på årsopgørelsen.

Ulønnede bestyrelsesmedlemmer samt ulønnede medhjælpere

For ulønnede bestyrelsesmedlemmer og ulønnede medhjælpere finder ligningslovens § 16, stk. 5 anvendelse ved beskatningen af fri sommerbolig.

Den skattepligtige værdi af sommerbolig, stillet til rådighed i Danmark eller udlandet, beskattes som B-indkomst og skal indberettes af foreningen i feltet “Værdi af sommerbolig” (felt 51).

Fri telefon

Bliver et medlem udstyret med en mobiltelefon, som foreningen stiller til rådighed for medlemmet, skal det nærmere afklares, i hvilken konkret situation, som mobiltelefonen er stillet til rådighed under, og om dette medfører skattepligt for medlemmet. Desuden skal spørgsmålet om indberetningspligt afklares, hvorvidt foreningen eller medlemmet selv skal indberette værdien.

Som udgangspunkt gælder, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer samt ulønnede medhjælpere, der får en telefon eller internetforbindelse stillet til rådighed, ikke skal beskattes, jf. ligningslovens § 7 M.

For den nærmere beskrivelse af fritagelsesmulighederne henvises til vores pjece, ”Personalegoder”.

Fri pc med sædvanligt tilbehør beskattes ikke, hvis udstyret anvendes som en del af arbejdet for foreningen; dette uanset om der udføres lønnet eller ulønnet arbejde for foreningen.

Gaver

Medlemmer 

Gaver givet af en fagforening til medlemmer ud fra en vedtægtsbestemmelse eller lignende retningslinjer er skattepligtig B-indkomst for modtagerne. Fagforeningen skal oplyse beløbet som B-indkomst.

Gaver, som kan sidestilles med vederlag for personligt arbejde, er skattepligtig B-indkomst med AM-bidrag for modtageren. Gaver af denne type skal fagforeningen ikke oplyse, hvis gaven er i størrelsesordenen af et par flasker vin, en bog eller en æske chokolade. Ved større gaver har fagforeningen oplysningspligt.

Er gaven fx en julekurv til fagforeningens pensionister, skal værdien af denne oplyses som B-indkomst i felt 38 med et (x) i felt 40 og en specificering af arten i felt 68 (julekurv). Det er efterfølgende op til Skattestyrelsen at vurdere, om værdien af julekurven skal beskattes.

Hvervegaver

Mange foreninger bruger hvervegaver i forsøget på at få nye medlemmer. Hvervegaven gives til medlemmet, når medlemmet hverver et nyt medlem til foreningen. En hvervegave består typisk af en mindre tinggave til en værdi af maks. 300 kr. eller fx en måneds gratis kontingent. Da der typisk hverken er tale om en uddeling eller betaling for personligt udført arbejde, er foreningen ikke indberetningspligtig. Medlemmerne er dog selv skatte- og oplysningspligtig overfor Skattestyrelsen via årsopgørelsen..

Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og ulønnede medhjælpere

Som hovedregel er gaver i form af kontanter eller gavekort skattepligtig A-indkomst, hvoraf foreningen skal tilbageholdes såvel A-skat som AM-bidrag (indberetningspligt), hvorimod tinggaver er skattepligtig B-indkomst uden indberetningspligt.

Jule- og nytårsgaver i anden form end kontanter beskattes dog ikke, hvis værdien heraf ikke udgør mere end 900 kr.

Lejlighedsgaver såvel i som uden for et ansættelsesforhold af traditionelt præg, såsom runde fødselsdags-, bryllups-, sølvbryllupsgaver og lign., beskattes efter praksis ikke, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Årlige fødselsdagsgaver betragtes ikke i skattemæssige henseende som lejlighedsgaver.

Ved vurdering af, om en gave kan betragtes som en gave af mindre omfang, henses bl.a. til gaveniveauet / værdien hos de enkelte foreninger i al almindelighed, sammenholdt med det naturlige gaveværdiniveau til den enkelte lejlighed (fx fødselsdag).

Jubilæumsgratiale

Som nævnt ovenfor under fratrædelsesgodtgørelse kan valgte ulønnede bestyrelsesmedlemmer samt medhjælpere ikke anvende de lempeligere beskatningsregler ved jubilæumsgratialer.

Kiropraktor, terapeut, psykolog mv.

Hjælp til kiropraktor, psykolog mv. fra foreningen til medlemmer er at betragte som skattepligtig B-indkomst og en uddeling, hvis foreningen refunderer medlemmernes udgift hertil efter regning.

Ydelsen vil skulle indberettes i felt 38 (B-indkomst uden AM-bidrag).

Hvis foreningen vælger at ansætte en socialrådgiver eller kiropraktor m.v., som er til rådighed for alle foreningens medlemmer, er ydelsen efter vores opfattelse derimod ikke at betragte som skattepligtigt gode for medlemmet, da ydelsen er stillet til rådighed for alle medlemmer.

Vi er bekendt med, at Skattestyrelsen kan have den opfattelse, at medlemmet skal beskattes, selvom det er foreningen, der har afholdt udgiften og valgt behandleren.

Kritisk sygdomsforsikring

Betaler foreningen for præmien til kritisk sygdomsforsikring, vil medlemmet være skattepligtig heraf, da der er tale om betaling af en privat udgift.

Foreningen vil være indberetningspligtig af beløbet i felt 38 med angivelse af indtægtsart 0037 (B-indkomst uden AM-bidrag).

Betaler den forsikrede selv præmien, vil der ikke være skattepligt for medlemmet, ligesom der heller ikke vil foreligge en indberetningspligt fra foreningens side.

Lommepenge til medlemmernes børn

Skattestyrelsen har på en konkret forespørgsel udtalt, at udbetalte lommepenge til medlemmernes børn skal beskattes hos medlemmerne. Der skal således ikke ske beskatning hos modtagerne (børnene) af lommepengene.

Foreningen vil således være indberetningspligtig overfor Skattestyrelsen af de udbetalte lommepenge. Lommepenge, som foreningerne udbetaler til skoler / efterskoler, som herefter administrerer og udbetaler lommepengene til medlemmernes børn, er efter vores opfattelse ikke indberetningspligtige for foreningerne, men fra skolernes side.

Gevinster

Gevinster vundet ved almennyttige lotterier kan i visse tilfælde blive omfattet af spilleloven.

Kontante gevinster over 200 kr. pålægges en afgift på 17,5% og andre gevinster med en værdi over 750 kr. pålægges en afgift på 17,5%.

Det er den forening, som afholder lotteriet eller konkurrencen m.fl., der skal indberette og afregne spilleafgiften til Skattestyrelsen.

Faglige foreninger kan som udgangspunkt ikke blive godkendt til at afholde almennyttige lotterier, hvis lotterierne kun hovedsageligt henvender sig til medlemmerne af foreningen. Dermed kan disse lotterier ikke blive omfattet af spilleloven, og gevinsterne vil således være almindelig skattepligtig indkomst for modtagerne.

Skattestyrelsen har åbnet op for muligheden for, at fagforeningers afholdte lotterier alligevel kan omfattes af spilafgiftsloven. Skatterådet har i et bindende svar slået fast, at konkurrencen i det konkrete tilfælde kunne anses for omfattet af spilafgift, selvom den kun var for medlemmer. Der blev i afgørelsen lagt vægt på foreningens størrelse, at alle kunne være medlem af foreningen, at konkurrencen var landsdækkende og blev markedsført offentligt og på sociale medier.

Når der ikke er tale om afgiftspligtige spil er udgangspunktet, at det er modtagerne af gevinster, der selv skal oplyse værdien af gevinsten på årsopgørelsen.

Foreningerne er ikke indberetningspligtige over for Skattestyrelsen, da der ikke er tale om uddelinger i lovens forstand, men bortgivelse af gevinster uden for rækkevidden af ovenstående afgiftsregler.

Andre foreninger – fx seniorklubber – kan ud fra en konkret vurdering godkendes til at afholde almennyttige lotterier efter spilleloven. Den konkrete vurdering træffes ud fra, om der er tale om en reel forening med egne vedtægter, medlemmer og generalforsamling. Desuden skal foreningen have andre aktiviteter end at afholde almennyttige lotterier. Endelig skal lotteriet være til nytte for en større kreds af personer.

Studie- og forretningsrejser

Ved foretagelse af forretningsrejser og studierejser m.v. opstår spørgsmålet ofte om, hvorvidt medlemmer, bestyrelsesmedlemmer og lignende personer skal beskattes af værdien heraf.

Som udgangspunkt gælder, at medlemmer og bestyrelsesmedlemmer m.v., der foretager en rejse på vegne af foreningen og betalt af foreningen, ikke er skattepligtig heraf, hvis der er tale om egentlige forretningsrejser.

Skattefriheden gør sig også gældende for studierejser af generel karakter, hvis formål primært tilgodeser foreningens interesser.

Har studierejsen derimod karakter af hel eller delvis ferie, fordi denne indeholder et turistmæssigt islæt, beskattes rejsedeltageren af den private del af rejsen.

Skattestyrelsen har dog ændret holdning, så selv om et kursus afholdes på et almindeligt turiststed i udlandet, kan kursets indhold sagtens være fagligt begrundet.

Efter praksis anvendes begrebet ”et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt” ved vurdering af, om beskatning af privat andel skal finde sted.

Værdiansættelse af den skattepligtige private andel

For bestyrelsesmedlemmer m.v. sker værdiansættelse og beskatning med udgangspunkt i godets (den private del) faktiske kostpris. Den skattepligtige værdi er B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag.

Foreningen har ikke indberetningspligt, men medlemmerne er selv oplysningspligtige på årsopgørelsen.

Invitationsrejser, fx betalt af deltagernes fagforening og lign.

Hvis fagforeninger eller lignende foreninger tilbyder rejser til deres medlemmer, uden at der er tale om et ansættelsesforhold, vil beskatning ikke ske med udgangspunkt i markedsværdien, men derimod ud fra et skøn, som bygger på praksis vedrørende gevinstrejser, hvor rejsens skattemæssige værdi efter praksis ansættes til 50% af rejseudgifterne.

Den skattemæssige værdi skal oplyses af medlemmet på årsopgørelsen som B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag.

Hvis rejsen anses for en uddeling fra fagforeningen, har fagforeningen indberetningspligt som B-indkomst uden AM-bidrag i felt 38. I modsat fald foreligger der ellers ingen indberetningspligt.

Kombinationsrejser 

Hvor en forretningsrejse kombineres med ferie, fx en forretningsrejse til Rom efterfulgt af ferie samme sted, skal der ske beskatning af ferierejsens værdi efter samme regelsæt som nævnt ovenfor vedrørende bestyrelsesmedlemmer m.v.

Sociale arrangementer

Afholder foreningen sociale arrangementer for medlemmerne, skal det vurderes, hvorvidt værdien kan være skattepligtigt for medlemmerne. Der henses bl.a. til, om arrangementet er åbent for alle medlemmer, samt om arrangementet kan henføres til foreningens vedtægter og formål, samt godets værdi. Har foreningen sociale formålsparagraffer i vedtægterne m.v., vil der også blive henset til disse retningslinjer.

Hvis arrangementet falder ind under foreningens vedtægter og formål, vil der normalt ikke kunne statueres skattepligt for de deltagende medlemmer.

Et arrangement, som ofte ses omfattet af foreningens formålsparagraf, er en juletræsfest for medlemmerne og deres børn.

Det er således foreningens vedtægter og formål, der kan afgøre, om der er tale om arrangementer i en selskabelig forening, hvortil medlemmerne ikke har fradragsret for kontingentet, eller om der er tale om en faglig sammenslutning, der afholder et arrangement til opfyldelse af foreningens formål.

Tilskud

Hvis foreninger yder tilskud til medlemmers private udgifter, er betalingen at betragte som skattepligtig B-indkomst for medlemmet, og foreningen har indberetningspligt i felt 38.

Direkte tilskud

Hvis foreningen yder direkte tilskud til eller for et medlem, er betalingen som omtalt tidligere skattepligtigt.

Af eksempler herpå kan bl.a. nævnes betaling til motionscenter eller teater for et medlem.

Indirekte tilskud

Hvis foreningen derimod yder indirekte tilskud (betaler et beløb til et motionscenter eller teater) mod, at deres medlemmer får rabat i motionscenteret/ teateret, uden at foreningen har viden om, hvilke og hvor mange medlemmer, der rent faktisk benytter sig af tilbuddet, opretholdes indberetningspligten naturligvis ikke.

Hvorvidt skattepligten for de medlemmer, som benytter sig af tilbuddet opretholdes, og derved skal oplyses på årsopgørelsen, er et ligningsmæssigt spørgsmål mellem Skattestyrelsen og medlemmerne. Det er vores opfattelse, at skattepligt i en sådan situation ikke vil blive statueret, medmindre der er tale om væsentlige besparelser for medlemmet.

Transportgodtgørelse til medlemmer 

Reglerne om udbetaling af skattefri befordrings- og kørselsgodtgørelse ikke kan benyttes ved udbetaling til medlemmer, der ikke varetager anden funktion end at være medlem af foreningen. Hvis der udbetales godtgørelser til ”almindelige” medlemmer ved fx deltagelse i informationsmøder, skal foreningen indberette beløbet indberettes i felt 38 og angives med indtægtsart 0014 (B-indkomst uden AM-bidrag).

Udbetales befordrings- og kørselsgodtgørelsen i forbindelse med uddannelse, henviser vi til punktet "Uddannelse" i denne pjece.

Udbetales befordrings- og kørselsgodtgørelsen til medlemmer af bestyrelsen, råd, udvalg og lignende, henviser vi til vores pjece ”Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse”, da disse udbetalinger er omfattet af de almindelige regler, der gælder for lønnede medarbejdere.

Uddannelse

Hvem er omfattet

  • Personer, der modtager uddannelsesydelser fra arbejdsformidlingskontor, a-kasse eller fagforening, herunder ledige
  • Elever, der modtager uddannelsesydelser direkte fra AER
  • Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, modtager personalegoder
  • Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer

Der er skattefrihed for betalte ydelser til kurser, hjælp til påbegyndelse af uddannelse eller omskoling, som fagforeninger eller arbejdsformidlingen tilbyder for at hjælpe et afskediget medlem eller et medlem, som skal omskoles til andre arbejdsfunktioner m.v.

Hvilke uddannelser og kurser

Der er tale om et bredt udsnit af uddannelser og kurser inden for alle typer af såvel grund-, efter- og videreuddannelser, og skattefriheden omfatter bl.a. ydelser i forbindelse med:

  • Ungdomsuddannelser, fx erhvervsuddannelser
  • Korte og mellemlange uddannelser
  • Mellemlange videregående uddannelser
  • Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner
  • Alle typer af efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil
  • Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi

Hvilke ydelser er skattefrie

  • Skole- eller deltagerbetaling
  • Dækning af udgifter til bøger og materialer, som er relevante for uddannelsen eller kurset
  • Godtgørelse til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder med de satser, der kan udbetales i forbindelse med tjenesterejser For logi er satsen 246 kr. pr. døgn (2024-satser) og for kost og småfornødenheder 574 kr. pr. døgn (2024-satser). Foreningen kan i stedet skattefrit dække udgifterne efter regning i uddannelses- eller kursusperioden
  • Befordrings- og kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil eller på egen motorcykel, hvis godtgørelsen ikke overstiger 2,23 kr. pr. km (2024 satser). Foreningen kan også her i stedet skattefrit dække de faktiske udgifter til anden befordring.
  • Kører flere i samme bil til uddannelses-/kursusstedet, kan kun ejeren af bilen få udbetalt befordrings- og kørselsgodtgørelse skattefrit. De øvrige deltagere skal beskattes af eventuel udbetalt godtgørelse.

Indberetningspligt

Skattefrie godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder samt befordringsgodtgørelser skal foreningen indberette i felt 48. Ved logi forstås overnatning, og ved kost forstås bespisning med drikkevarer.

Indberetning af godtgørelser foretages med hver deres indtægtsart i felt 48.

  • Skattefri rejsegodtgørelse angives med indtægtsart 0108 i felt 48
  • Skattefri befordrings- og kørselsgodtgørelse angives med indtægtsart 0109 i felt 48

Valgkamp – bidrag hertil

En fagforenings bidrag til valgkamp kan fx gives i form af en artikel, hvor en eller flere kandidater profileres eller fx en annonce, hvor alene en kandidat profileres. Desuden kan der gives kontante bidrag m.v.

Faglige eller andre oplysende eller orienterende artikler i fagblade, som ikke direkte har til formål at profilere enkeltkandidater i forbindelse med et valg, er ikke skattepligtig for de(n) pågældende.

En støtteannonce i enten fagblade eller fx i dagspressen vil være skattepligtig indkomst for den pågældende. Værdien ved indrykning af annoncer i dagspressen for kandidaten tager som udgangspunkt afsæt i annoncens markedspris. Værdien af en annonce indrykket i et fagblad kan være sværere at fastsætte. Vi anbefaler, at der tages en dialog med Skattestyrelsen herom, medmindre foreningens kostpris kendes.

Kontante bidrag til en kandidat er skattepligtig indkomst for kandidaten. Gives det kontante bidrag i stedet til selve partiet, sker der ingen beskatning hos kandidaten.

For ingen af de ydede bidrag har fagforeningen indberetningspligt overfor Skattestyrelsen, medmindre bidraget er ydet direkte til et medlem. I så fald skal foreningen indberette bidraget til Skattestyrelsen i felt 38, som værende en uddeling.

Brug for hjælp? Kontakt skatteafdelingen på mail: [email protected]

Kontakt